Mor Jette & Jessica åbner op om deres spirituelle evner
De tidligere 'Mig og min mor'-stjerner er meget spirituelle. Mor Jette kan alt fra at male healende malerier til at give god råd om livet, mens Jessica også selv har set en ånd, men ikke tør bruge sine evner.
Hvis man har set 'Mig og min mor', så ved man nok godt, at deltagerne mor Jette og Jessica Priscilla har været nysgerrige på det spirituelle - og ikke mindst har de forsøgt at afsøge, om de selv ejer spirituelle evner, hvilket mor Jette til sidst blev overbevist om.
LÆS OGSÅ: Albert og Jenna svarer på kæresterygter
Da Realityportalen forleden havde mor Jette og Jessica på besøg, fortalte de, at de nu begge er blevet overbevist om, at de har en kanal om til det hinsides, og særligt mor Jette har dyrket det spirituelle siden 'Mig og min mor' løb over skærmen.
- Jeg er blevet dygtigere til det. Det er jo sådan i den verden, at jo mere, man kan, jo mere får man, at man kan. Jeg kan rigtig meget med dufte og med lyde. Jeg kan dufte ting, jeg kan dufte ånder, jeg kan høre dem, jeg kan se dem. Blandt andet om morgenen, når jeg vågner op, så kan jeg i cirka 10 minutter til et kvarter, idet jeg vågner, og jeg lukker mine øjne, så kan jeg se alle vibrationer og energier, forklarer mor Jette om sine spirituelle evner.
Herunder kan du se et legendarisk klip fra 'Mig og min mor', hvor mor Jette og Jessica tager til clairvoyant for at finde ud af, om de selv besidder evnerne. Og allerede op til mødet kan mor Jette fornemme både engle, sommerfugle og fugt.
LÆS OGSÅ: Droppet af 'Landmand': Nu har hun fået en kæreste
Healende malerier og gode hverdagsråd
Mor Jettes spirituelle stopper dog ikke ved kontakten med ånderne.
- Samtidig kan jeg også spå om fremtiden. Det har jeg gjort rigtigt mange gange og for ret mange mennesker. Jeg kan også komme med gode råd i deres hverdagsliv, det har jeg også gjort for rigtigt mange mennesker. Jeg kan male healende malerier, det har jeg også gjort mig rigtig meget i. Jeg kan læse mennesker - og børn i en meget tidlig alder. Jeg ved hvordan, de reagerer, før det overhovedet kan tale. Sådan har jeg det også med dyr. Og jeg kan blive ved, fortæller mor Jette og tager sig selv på ordet:
LÆS OGSÅ: Derfor har mor Jette sin hund i en barnevogn
- Det nye, der er kommet til mig, det er, at jeg kan få et billede af en afdød i hånden, det er noget, jeg prøvede her for et års tid siden for første gang. Og det viser sig faktisk, at jeg kan fortælle rigtig mange ting til den person, der afleverede billedet til mig, forklarer mor Jette, og hun bekræftes af Jessica, der var til stede første gang, Jette prøvede sin evne af.
Herunder kan du se klippet fra 'Mig og min mor', hvor mor Jette og Jessica er taget på spøgelsesjagt i USA. Mor Jette ser spøgelserne og bliver overbevist om deres eksistens.
LÆS OGSÅ: 'Forsidefruer'-babe skældt ud for at tabe sig
Jessica har også evnerne
Selvom de spirituelle eventyr i 'Mig og min mor' som oftest var drevet af Mor Jette, så er Jessica også med tiden blevet mere åben overfor det spirituelle.
- Jeg er ret sikker på, at jeg har de evner også. Jeg kan dufte. Jeg kan sidde og tænke over noget, og så kan jeg dufte eksempelvis min mormors parfume. Så sker der noget med lys også. Men jeg er lidt bange for det. Jeg har prøvet at se en skikkelse af dem også, og jeg bliver altså bange, forklarer Jessica om ånderne.
LÆS OGSÅ: Janni taler ud om skænderi med Karsten Ree: Jeg bliver sindssyg
En clairvoyant - og mor Jette ikke mindst - har dog fortalt Jessica, at hun ikke har noget at frygte ved at åbne op for ånderne, men derfor kan det bestemt stadig være skræmmende.
- Jeg synes, at jeg deler evnerne, men jeg er ikke helt åbnet op for det, fordi jeg tør ikke helt. Men det kan være, at det kommer med alderen, siger Jessica.
LISTE: De røg først ud af 'Vild med dans'
Hendes mor minder dog om, at hun faktisk også - ligesom hende - har endnu en sjette sans.
- Der er en evne, du har glemt, for du kan også godt læse mennesker, tilføjer mor Jette, og Jessica nikker.
Herunder kan du se, da mor Jette og Jessica var på besøg hos Realityportalen for at svare på spørgsmål fra læserne - blandt andet om deres spirituelle evner
LÆS OGSÅ: 15-årig død: Dansk realitydeltager dømt
LÆS OGSÅ: Linse åbner op: Sådan går det med kærligheden