'Mig og min mor'-stjerne sygemeldt: Smertefuld graviditet
Snart bliver tre til fem, men vejen dertil er langt fra smertefri.
I går afslørede Jessica Priscilla, der er kendt fra Kanal 4-programmet 'Mig og min mor', at hun er gravid med tvillinger.
LÆS OGSÅ: Pitzner efter fængsel: Har været naiv
Jessica har i forvejen fireårige Jax med sin eksforlovede, og den 31-årige realitydeltager kan da også mærke, at der er dobbelt op inde i maven.
- Jeg har indtil videre en helt anden graviditet end med Jax. Den med Jax var meget nem i forhold til. Denne gang har der været masser af kvalme og smerter. Smerterne døjer jeg stadig med, fortæller Jessica til Realityportalen og tilføjer, at tvillingerne forventes at komme til verden til foråret.
Smerterne betyder, at Jessica nu er sygemeldt fra sit studie, hvor hun har et år tilbage af uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
- Med de smerter, jeg har, tror jeg (og min læge), at det er bedst at tage den med ro i graviditeten, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Christiane åbner op: Sådan kom hendes mor på plejehjem
Faren til tvillingerne er Jessicas kæreste Ken Nellesø, og parret, der har været sammen i et års tid, kender allerede til kønnene på de to små, men ønsker endnu ikke at dele det.
LÆS OGSÅ: Claus Elmings tragedie: Fandt sin mor på gulvet