ÅRETS NYFØDTE: Velkommen til verden

2021 har været et helt særligt år for en række kendte danskere, der har skullet føre en lille ny sjæl ud i livet.

Et væld af kendis-babyer har lige oplevet deres første jul.

Artiklen fortsættes under videoen, der giver en præsentation af Kasper og hans medvirken i ‘Bachelor’ 2… 

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Her beslutter David at smide kuglen

Lige i øjet

Badminton-parret har slået endnu et smash med ketcheren. For tre år siden fik Kamilla Rytter Juhl, 38, datteren Molly, og i 2021 blev det så hendes partner, 35-årige Christinna Pedersens, tur til at blive mor. Datteren har fået navnet Pixi.

Født for tidligt

Kevin Magnussen, 29, og fruen Louise Gjørup kunne i januar byde velkommen til deres lille datter. Laura kom til verden syv uger for tidligt, men er i dag frisk og frejdig. – Med den oplevelse, jeg har haft, vil jeg gerne have 100 børn, fortalte racerkøreren for nylig til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Hjemme hos 104-årige Lise Nørgaard: Besøg på plejehjemmet

Hej Charlie

Pernille Skipper, 37, fik sin anden datter i 2021. Hun er blevet navngivet Charlie.  – Vi har også Billie på fire år. Det er skønt at se, hvor glad hun er for sin lillesøster allerede, siger politikeren fra Enhedslisten.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde indrømmer: Det kræver mod fra mig at gå på legepladsen

Svær fødsel

Dak Wichangoen blev i april mor for første gang.  – Fødslen gik godt, trods de 15 timer den varede, og der var masser af udfordringer med en epidural, der ikke virkede, og en sugekop. Jeg havde en idé om, at jeg ville føde hjemme, men hun var så lille, så jeg måtte ikke, fortæller den 34-årige 'Masterchef'-dommer og Michelin-kok til HER&NU. Faren er Anders Gjørtler Jensen, 30.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise Hotel’-fyr er ny bachelor

Pop-baby

Medina, 39, har oplevet det smukkeste øjeblik, da hun blev mor for første gang til en lille søn, der blev navngivet Tyler Rose Chapsal. Faren til den lille dreng er Malo Chapsal, der er sekundløjtnant i Forsvaret. De to mødte hinanden til en fælles venindes bryllup, og parret gav selv det store ja til hinanden den 6. juni 2020 under en intim ceremoni i deres fælles hjem.

LÆS OGSÅ: Reality-deltager viser sin krop frem: Skal jeg opereres?

Babymave

Sofie Linde, 32, afslørede graviditeten med sit andet barn ved at løfte op i kjolen og vise maven under værtsrollen i Zulu Comedy Galla. Barnet kom til verden i 2021, og hun fik navnet Søs. Faren er Joakim Ingversen, 34, og de har i forvejen datteren Trine fra 2018.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Landmand søger kærlighed’-deltager kørt galt

Både og

37-årige Johanne Schmidt-Nielsen blev mor for anden gang til en lille dreng. Den tidligere folketingspolitiker og nuværende generalsekretær for Red Barnet kan nu svare ”både og”, når hun bliver spurgt til kønnet på børnene. I forvejen har hun nemlig datteren Lily fra 2018, og begge børn er med kæresten Casper Hyldekvist.

LÆS OGSÅ: Martin Jensen hyrer ny kæreste til ‘X Factor’

Far til to sønner

Dennis Knudsen, 58, kan nu kalde sig far til to sønner. Den sidst ankomne, Noah, blev bragt til verden for seks måneder siden ved hjælp af donoræg og en rugemor i USA. Kendisfrisøren var med til fødslen. Den samme rugemor fødte også Lucas på nu to et halvt år. Noahs første jul skal holdes sammen med familien i Dennis’ nordsjællandske sommerhus. Her i juletiden flytter trekløveret i øvrigt ind i deres nye luksusbolig i Korsør med kig til Storebælt samt adgang til skov og strand.

LÆS OGSÅ: Familiens rørende farvel: Sådan døde Lars Høgh

Julehygge

Den 32-årige fodboldspiller Kasper Fisker har fået endnu en datter at forære julegaver til. I forvejen har han datteren Elva og sønnen Baldur sammen med Stephanie Fisker. – Bare kald mig far til tre, skrev den tidligere Brøndby’er og nuværende Fremad Amager-spiller på Instagram.

LÆS OGSÅ: Kongelig familieforøgelse

Sommerbaby

Julie Zangenberg, 32, og kæresten, Michelin-kokken Andreas Bagh, er blevet forældre til lille søn, som har fået navnet Leo. – Jeg har ikke så mange ord lige nu. Bare lykke. Jeg mere end elsker dig og vores lille hold, Andreas, skrev den nybagte mor på Instagram, da det store øjeblik skete i juni.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinderpar skjulte stor hemmelighed

Første gang

TV-værterne Josefine Høgh, 32, og Lasse Sjørslev, 47, blev forældre til en lille pige. – Sig hej til Molly. Den vildeste lykkerus nogensinde. Tak for at lande hos os, skrev førstegangsmoren bagefter på de sociale medier. Parret blev gift i Kerteminde den 28. december 2019.

LÆS OGSÅ: Julehyggen er stukket af hos Lisbeth og Ralf: Brugt mere end 20.000 kroner

Endelig skete det

Efter ni års kamp lykkedes det endelig Michael Olesen, 39, og Joan Divine, 41, at blive forældre ved hjælp af fertilitetsbehandling i Rusland. De fik i juli en velskabt søn. – Der var en helt ubeskrivelig og overvældende kærlighed ved første blik, og vi er evigt taknemmelige, skrev danseren på de sociale medier efter oplevelsen. Ved dåben for nylig i Hørsholm kirke fik drengen navnet Felix Karl Dam Olesen.

LÆS OGSÅ: CHOK! Realitypar går hver til sit

To aborter

Rasmus Seebach, 41, og kæresten, 28-årige Julie Teglhus, blev forældre til deres anden søn i juli. I forvejen har de fireårige Holger, og den lille ny kom også til at hedde noget med H, nemlig Helmut efter sin fars forslag. Inden barnet fødtes, måtte moren gennemleve to ufrivillige aborter. Det fortalte hun om i podcasten 'To the moon, honey'.

De fik også børn

  • Petra Nagel fik datteren Rosa
  • Emil Beha Erichsen fik en søn
  • Remee og Mathilde fik datter Lelou
  • Simon Stenspil fik en søn
  • Geo fik datteren Vega
  • Mathias Zanka Jørgensen fik sønnen Axel Edward
  • Caroline Wozniacki fik datteren Olivia
  • Andreas Cornelius fik sønnen Hugo
  • Mads Langer fik datteren Hannah
  • Thomas Delaney fik en datter