Mikkel ude af 'MasterChef jul': Det hele gik i kage
Mikkel ville for alt i verden gerne have fortsat i 'MasterChef jul', som er hans absolut yndlings program.
Når Mikkel Stellander skal pege på, hvad der gik galt i aftenens afsnit af 'MasterChef jul', er det kagen - den såkaldte julade, der får skyldes for aftenens udfald, hvor Mikkel må lægge forklædet og forlade programmet.
- Det er den skide kage der, alt kommer tilbage til kagen. Jeg kan sagtens panere en fisk, men jeg var rystet over den kage. Jeg har paneret 1000 fisk, jeg kan sagtens finde ud af det, men jeg havde 100% mistet overblikket på det tidspunkt, fortæller en ærgerlig Mikkel efter aftenens afgørelse til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til det? Nye corona-tiltag i 'MasterChef jul'
Mikkel lagde heller ikke skjul på i programmet, at det søde køkken ikke er hans specialitet, og da gæstekokken Umut præsenterede deltagerne for en julade, der er en roulade vendT med risalamande, gik klappen ned for Mikkel, der da også kun lige på et hængende hår lykkedes med at få bikset juladen sammen, og da de så bagefter skulle filetere en fisk og lave fiskefilet, havde Mikkel glemt alt om, hvad han hidtil har kunnet.
Paneringen foregik i luften i stedet for på bordet, hvilket også var en teknik, som dommerne bemærkede og kommenterede på.
LÆS OGSÅ: Ifølge Umut: Dette 'Vild med dans'-par bliver kærester
- Det var et strålende eksempel på, at jeg var godt rystet og havde mistet overblikket, for det kunne jeg normalt aldrig finde på, men i 'MasterChef' studiet laver man de underligste fejl. Vi er under megameget tidspres, det er supervarmt, og jeg havde lige lavet en kage, fortæller Mikkel fortsat.
Danmarks største 'MasterChef' fan
Da Mikkel sidste gange medvirkede i 'MasterChef' i 2017, blev han slået ud lige inden semifinalen, og han havde set frem til at komme tilbage i 'MasterChef' kulissen, som han er stor fan af.
- Den stemning, der er i studiet, og måden man bliver taget imod af holdet, det havde jeg set frem til. Der er en stemning af er et lækkert pres, der er så tyk i luften, at man kan spise af den med en ske. Det er et område med mad, hvor man skaber glæde hos folk, som jeg synes er fantastisk. Det er mit absolutte yndlings program. Og hele produktionen og holdet bag programmet er simpelthen så fantastiske. Man føler sig passet på hele vejen igennem, det er meget rørende at være en del af, fortæller Mikkel.
LÆS OGSÅ: Sådan har du aldrig set 'Masterchef'-dommer Jesper Koch
Mikkel har set alle de danske sæsoner af 'MasterChef' samt sæsonerne i New Zealand, Australien, England og USA, så man må sige, at han ved, hvad han taler om, og hvad han er gået ind til.
- Det er mit absolutte yndlings program, så at få lov at være en del af det, det var en drøm, der gik i opfyldelse. Og da jeg så ydermere fik lov at få en tur mere – jeg føler mig som en heldig prinsesse, det er helt sikkert, fortæller Mikkel, der er ked af, at rejsen allerede sluttede.
- Jeg havde meget mere at byde på, end jeg fik lov at vise denne gang, men klappen gik ned, da jeg fik en kage i hånden, og så prøvede jeg at redde den derfra, men de andre var sgu lige en tand bedre end mig i dag. Det er bundhamrende ærgerligt, for guderne skal vide, at jeg gerne ville gå hele vejen, fortæller Mikkel, der siden optagelserne har paneret en masse, som hver gang har siddet lige i skabet.
LÆS OGSÅ: Slagteren glemte at fjerne brusken: Hjernen gik i stykker