Mikkel om Amalie: Det er synd for vores piger

Amalie og Mikkel er ikke enige om meget andet end, at forholdet er endegyldigt slut.

Af Louise Vilsbøl - 31. august 2021 kl. 09:04

Der bredte sig chokbølger på Instagram, da Amalie Szigethy sent i aftes delte et opslag omkring den psykiske vold, hun ifølge opslaget har været udsat for igennem det seneste år, hvor hun har dannet par on og off med faren til sine to døtre, Mikkel Skelskov.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager droppet inden premieren

– Det er så vanskeligt for mig at forstå, hvad der er sket for mig det seneste år med den mand, jeg troede elskede mig. At bevise, overbevise og forklare om den psykiske vold jeg har været igennem. Den viser sig ikke som blå mærker, men føles som et indre pres og en nervøsitet, som nedbryder personligheden og selvstændigheden på mig som menneske. Jeg har følt mig igennem længere tid meget alene, fordi det er svært at forklare den psykiske vold til andre, skrev Amalie blandt andet.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Amalie ankomme til sin 30-års fødselsdag.

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde forklarer alt: Derfor var vi ved at gå fra hinanden

Hun understregede, at forholdet var slut, og hun endelig var fri. Ovefor Realityportalen bekræfter Mikkel, at forholdet er endegyldigt slut, men derudover har han ikke mange ord at sætte på bruddet, og det er der især én god grund til.

– Jeg synes, at det er synd for vores piger, at når Amalie ikke får sin vilje, så hænger hun det beskidte vasketøj ud til offentlig skue, og det er ikke første gang, hun anklager mig for forskellige ting, så det kommer ikke som en overraskelse for mig. Flere kommentarer har jeg ikke, fastslår Mikkel, som dog tilføjer:

– I skrev selv en artikel sidste uge, hvor I citerede hende, “at hun elsker mig, og at jeg bare gør, hvad der bliver sagt”  – en uge efter siger hun, jeg kører psykisk vold. Jeg synes, det er så tarveligt overfor vores to små piger.

LÆS OGSÅ: Nynne anklager Robert Hansen for vold: Her er hans svar

Amalies beskrivelse af det moderne parforhold

Interviewet, som Mikkel henviser til, kan læses her. Amalie fortalte i forbindelse med sin fødselsdag om sit liv nu, og om hvordan hende og Mikkel levede i et moderne parforhold, hvor de boede hver for sig, fordi de ikke kunne få det til at fungere med at bo sammen. Hun understregede dog, at de elskede hinanden og sagde:

– I forhold til børnene gør Mikkel, hvad han får besked på. Det er en stor mundfuld, men vi samarbejder godt. Han er også god til at lade mig bestemme, og det er jeg glad for. Jeg er meget selvstændig og ”bossy”, og det giver han mig lov til at være, men vi taler om tingene. Det er et godt træk af en mand at lade kvinden styre, for så får han det som regel også, som han gerne vil have det.

Nu lyder det dog på Amalie som om, at det hele ikke har været helt så rosenrødt, som det ellers fremstod. Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Amalie omkring Mikkels holdning til hendes opslag på Instagram, og Mikkel ønsker ikke at kommentere sagen yderligere for børnenes skyld.

LÆS OGSÅ: Tina Lund: Den sværeste sæson af ‘Forsidefruer’