Melissa taler ud: Sådan er det gået siden 'Mit plastikmareridt' - Her & Nu

Melissa taler ud: Sådan er det gået siden ‘Mit plastikmareridt’

Melissa Nielsen håber, at andre unge piger vil tænker sig bedre om, end hvad hun gjorde, da hun var 21 år. For dengang kunne brysterne i hendes øjne ikke blive store nok, og derfor endte det galt. Nu fortæller hun, hvordan det er gået efter ‘Mit plastikmareridt’.

Af Caroline Grønne Wigdal - 24. september 2020 kl. 21:55

Allerede i 7. klasse begyndte Melissa at tænke på, at hun gerne ville have lavet et brystforstørrende opperation, og ønsket gik i opfyldelse, da hun var blevet 18 år.

Derfra gik der ikke mange år, så besluttede hun sig for at få brysterne lavet lidt større, og derfor fik hun som 21-årig implantater med 650 milliliter i i stedet for de 450 milliliter, som hun i første omgang havde fået indsat.

LÆS OGSÅ: Så du ham i går aftes? ‘Landmand’ Claus fik nok

Før og efter operationen i ‘Mit plastikmareridt’. (Foto: TV 3)

Den beslutning har hun fortrudt mange gange siden, for det endte med at gå så galt, at man her til aften kunne følge hende i ‘Mit plastikmareridt’, hvor hun fik hjælp af plastikkirurgerne Jens Jørgen Elberg og Faye Samardy.

– Det er godt for andre at se, at man for guds skyld skal stoppe, mens legen er god. Det er et vigtigt budskab for mig at få ud. Dengang var jeg ung og vidste ikke bedre. Det har jeg så betalt for nu, siger 33-årige Melissa Nielsen til Realityportalen.

Hun bor i dag i Herning med børnene Mason på 5 og Mynte Sofia på 3.

LÆS OGSÅ: Stjernepar venter barn: Afslører babys køn og ankomst

Kunne ikke være mor

Efter hun fødte sit andet barn, opstod komplikationer, og hendes implantater begyndte at give hende store smerter. Klinikken, hun havde fået lavet brysterne hos, var i mellemtiden lukket, og Melissas egen læge kunne ikke hjælpe hende, da hendes problem drejede sig om en kosmetisk operation.

Jens Jørgen Elberg og Faye Samardy (Foto: TV3)

– Det var så slemt, at nogle gange kunne min lille datter slet ikke ligge på mit bryst, fordi det gjorde så ondt. Jeg endte med at komme på stærk medicin for at kunne overleve en normal hverdag, siger Melissa, der dagligt indtog store mængder morfin.

Hun følte, at hun stod alene med sit problem, og til sidst var hun både desperat og så hæmmet af smerter, at hun var forhindret i at være den mor, hun gerne ville. Hun var hele tiden træt og irritabel. Derfor søgte Melissa hjælp i ‘Mit plastikmareridt’.

LÆS OGSÅ: Morten & Jonas afslører: Den mest kendte, vi har tatoveret

Det har været grænseoverskridende for hende, at skulle åbne op om sit problem i et reality-program, selv om hun før har deltaget i både ‘Paradise’ og ‘Robinson’.

– Men det her er så ømt. Normalt er jeg ellers ikke blufærdig. Men fordi det handler om, at jeg ikke kunne være en ordentlig mor, så er det meget grænseoverskridende, siger Meliassa om, at alle i Danmark nu kan følge med i en så privat sag.

Melissa er i dag glad for resultatet. (Foto: TV3)

Nye bryster

I dag er det to år siden, ‘Mit plastikmareridt’ blev optaget. Og der er sket meget siden.

Melissas ønske var at få taget implantaterne ud. Det skete, mens hun var lokalbedøvet, og allerede da implantaterne blev fjernet, kunne hun mærke, hvordan hele hendes brystkasse blev mindre anspændt og smerterne forsvandt.

LÆS OGSÅ: Store ændringer i ny sæson ‘Vild med dans’

Faye og Jens Jørgen mener, at implantaterne har været alt for store til Melissas krop, og at de derfor har trykket på hendes ribben og brystmuskel, og at der har været tegn på en påbegyndende kapseldannelse. Det sker, når kroppen begynder at danne en kapsel rundt om implantatet, fordi den opfatter det som et fremmedlegeme, og det kan ende med at gøre rigtig ondt.

Lige da Melissa havde fået taget implantaterne ud, var hun meget ked af resultatet. Men omvendt var hun lykkelig for, at smerten var væk, og det var det, der var det vigtigste for hende. Så måtte det gerne være verdens grimmeste bryster.

– Mine bryster lignede nogle små, rynkede rosiner. På det tidspunkt tænkte jeg, at jeg senere ville have omkring 200 milliliter i igen senere, siger hun.

LÆS OGSÅ: Caroline Wozniackis svigermor afslører: De får et smukt barn

Den idé er hun gået væk fra for kort tid siden. Også selvom hun har skulle vænne sig til at være i sin krop og se sit egen spejlbillede. Og hun har haft det svært med at vise sig nøgen i sit daværende forhold.

Men i dag har hun det godt i sin krop.

– Nu er der gået to år, og mine bryster har fået mere fylde. De er blevet faste, og jeg kan leve med det. Men mine bryster er heller ikke længere vigtige for mig. Det, der er vigtigt, er at jeg kan være en god mor, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hilda våd af sved: Keld i chok

I klippet herunder kan du se, hvordan det er gået Melissa efter operationen. 

Læs mere om