'Paradise'-Vivi afslører: Derfor skal hun tage på
Der er en helt særlig grund til, at Vivi er ved at øge sin kropsvægt.
For godt en uge siden fortalte 'Paradise Hotel'-vinderen Vivi Bach, at hun var i færd med en hård kamp for at tage på. Da var tallet på vægten steget med syv, men hun ville ikke fortælle, hvad årsagen til vægtøgningen skyldes.
LÆS OGSÅ: Christopher søger deltagere til ny musikvideo
Men i dag afslører hun endelig for sine godt 63.000 nysgerrige følgere, hvorfor hun skal tage på.
- Jeg skal have lavet en BBL, som er en Brazilian Butt Lift, lyder det fra en begejstret Vivi i en video på Instagram, og hun fortsætter:
- Det er en farlig operation, så det er slet ikke noget, jeg går ud og opfordrer andre til at få lavet. Men det er noget, jeg virkelig har tænkt over i lang tid, og det er derfor, at jeg nu har taget beslutningen om, at det skal være nu, og jeg glæder mig helt sindssygt.
Vivis udseende har givet anledning til en del undren på sociale medier, og paradisoen har da også været under kniven flere gange før. For en uge siden viste hun da også et billede af, hvordan hun så ud før.
Dog maner hun nu en del rygter til jorden og slår fast, at hun aldrig har fået lavet et butt lift før.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson nyder graviditeten: Den søde ventetid
- Mange tror faktisk, at jeg allerede har fået lavet en BBL, for på billeder ser mine hofter større ud end på 'Paradise Hotel'. Men det er faktisk ikke noget, jeg har fået lavet. Det er nogle shorts, jeg har gået med, med indlæg i, så mine hofter ser større ud, end de faktisk er. Jeg bliver så meget mere selvsikker med sådan nogle shorts under, forklarer Vivi, der også anbefaler shortsene som alternativ til en BBL, der er en stor operation at gå igennem.
LÆS OGSÅ: Nygifte Oh Land: Her er hendes mand
Svært at tage på
Ifølge Vivi er kvinder med former de smukkeste kvinder, men at få flere kilo til at sætte sig fast på kroppen er hende sværere, end man skulle tro.
- Der er ikke mange, som snakker om, hvor hårdt det er at tage på, men det er faktisk ekstremt hårdt, forklarer Vivi videre og afslører, hvad hun selv har gjort for at få syv kilo mere på kroppen:
- Jeg har blot spist, spist og spist. Og så har jeg drukket en masse sodavand og weight gainer også.
Du kan se forskellen efter Vivi har taget syv kilo på herunder: