'For lækker til love'-Melanie flytter sammen med kæresten

Nu flytter ‘For lækker til love’-Melanie sammen med sin kæreste, og det glæder den kræsne pige sig til.

For blot et par måneder siden, kunne den kræsne single Melanie afsløre, at hun ikke længere var fri på markedet.

Melanie har siden januar dannet par med Jacob Affe, som vi kender fra 'Paradise Hotel'. Parret har nu besluttet sig for at flytte sammen.

- Vi har fået en stor og lækker lejlighed sammen til juni på Vesterbro, så det glæder vi os helt vildt meget til, fortæller Melanie til Realityportalen.dk.

Melanies første rigtige kæreste

Jacob Affe deltog i 'Paradise Hotel', og skal nu til at bo sammen med Melanie kendt fra 'For lækker til love'. (Foto: TV3)
Jacob Affe deltog i 'Paradise Hotel', og skal nu til at bo sammen med Melanie kendt fra 'For lækker til love'. (Foto: TV3)

Jacob er Melanies første rigtige kæreste, og det at flytte sammen er for Melanie noget helt specielt.

- Jeg har aldrig rigtig haft en rigtig kæreste, så det er første gang jeg bor sammen med en. Det er en ubeskrivelig følelse, at man bare vågner op sammen hver dag, går i seng sammen hver dag, laver mad sammen og alle de her ting. At man bare er sammen hele tiden og kan putte og ja... Det er virkelig fantastisk, siger Melanie og fortsætter:

- Jeg elsker ham så højt, og kan slet ikke vente med at skulle dele alle de her ting med ham. Det bliver fantastisk.

LÆS OGSÅ: Nyt par i realityland 

Vi har snydt lidt

Det er ikke helt nyt for Melanie og Jacob at dele lejlighed. Siden parret fandt sammen i januar, har de været uadskillelige og også næsten boet sammen i Jacobs lejlighed.

Fordi Jacob og Melanie allerede er vant til at dele hjem, er rollerne er fordelt, når det kommer til de huslige opgaver. Og her er Melanie ikke helt så krævende, som man ellers har set det i 'For lækker til love'.

- Det er mig, der står for tøjvask her i huset, oprydning er vi mere eller mindre sammen om. Heldigvis er der opvasker i den nye lejlighed, siger Melanie. Og hun er da heller ikke spor nervøs for indflytningen.

- Vi er gode til at give hinanden plads til at være os selv. Det bliver bare rigtig dejligt, og der vil ikke være andre kompromiser end indretningen, fastslår hun.

LÆS OGSÅ: Julie afviser bryllups-planer: Jeg skal ikke giftes

Får svært ved at blive enige om indretningen

Selvom man er kærester, deler man nemlig ikke nødvendigvis smag, og derfor er Melanie også nervøs for hvordan hun skal indrette sig med kæresten.

- Vi er spændte på, hvordan det færdige indretningsresultat af lejligheden bliver i hvert fald, da vi ikke helt har samme smag. Vi får svært ved at blive enige om indretningen, så vi må begge gå lidt på kompromis med nogle ting, siger Melanie.

Melanie skal have plads til 200 kjoler

Melanie er glad for tøj, og det skal der også være plads til i den nye lejlighed. Det er nemlig et punkt, hvor Melanie ikke vil gå på kompromis.

- Vi skal have walk in closet. Jeg har jo seriøst over 200 kjoler, og jeg ved ikke hvor meget andet tøj, så jeg skal jo bruge ret meget plads, konstaterer hun. Det betyder dog, at hun må give sin kæreste noget plads.

- Jacob nægter, at jeg får mere plads end ham. Men det er vel et eller andet sted også fair nok, slutter Melanie.

LÆS OGSÅ: Geggo jubler: Jeg overlevede

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.