'Matadors' stærke kvinder: Her er vores yndlingsscener

Matadors stærke kvinder husker tilbage på scener fra serien, der har gjort et særligt indtryk på dem.

Kirsten Olesen: Brylluppet var skønt

Med blussende kinder og i en af Maudes omsyede kjoler lykkedes det endelig tjenestepigen Agnes at blive gift med sin kæreste, Røde, på Korsbæk rådhus – med efterfølgende festivitas i Agnes’ og Rødes lille lejlighed.

LÆS OGSÅ: Smuk afsked med ‘De unge mødre’-stjerne

Den scene står helt klart i Kirsten Olesens erindring, når hun tænker tilbage på optagelserne til tv-serien 'Matador', som fandt sted sidst i 1970’erne og først i 1980’erne. Under talkshowet 'Matadors stærke kvinder' blev hun, Ghita Nørby, Sonja Oppenhagen og Malene Schwartz alle bedt om at vælge deres yndlingsscene fra 'Matador'.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Bo Nymann)

– Det er svært at vælge en yndlingsscene, for jeg havde også mange dejlige scener i køkkenet med Elin Reimar som Laura, hvor vi skulle lære at lave mad, men jeg vil alligevel sige brylluppet. Hvor Kurt Ravn jo synger: 'De tre musikanter', selvom den er jo var lidt ude af tid (afsnittet med Agnes’ og Rødes bryllup foregår i 1935, og 'De tre musikanter' er først skrevet i 1939, red.), siger Kirsten Olesen, 73, med et stort smil og tilføjer.

– Det er en dejlig sang, jeg elsker den.

– Lad os dog hellere få en spjætmazurka, siger Oluf Larsen (Buster Larsen) og byder Katrine (Lilly Broberg) op til dans, mens han synger ”ude i køk’net står ål i gelé”. (Foto: DR/Else Tholstrup)

Ghita Nørby: Fascinerende spil

Ghita Nørby, 87, går i rollen som Ingeborg grusomt meget igennem i sit ægteskab med Mads Skjern. Hun forsvarer med næb og klør Mads’ homoseksuelle søn, Daniel, og hun glatter ud, hvor Mads har tromlet folk. Alligevel bliver Ingeborg hos Mads, selvom baron von Rydtger kurtiserer hende efter baronessens død. Hele det spil fascinerede Ghita, som meget bestemt slog fast, at hun ikke er som Ingeborg.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Bo Nymann)

LÆS OGSÅ: Sussi bekymret for Leo: Alvorligt syg

– Det var jo en mærkelig mand/ kvindetid, hvor det bliver beskrevet, hvordan denne mandsperson, Mads Skjern, langsomt overtager kvinden og putter hende i hjemmet. Scenen til sølvbrylluppet, hvor Mads sidder og kigger på ridderkors, og han har ikke drømt om se på Ingeborg. Det er jo nogle fantastiske billeder af Jørgen og mig, hvor han er fuldstændig optaget af sit ridderkors. Ingeborg kigger på ham, og hun ved, at han aldrig vil se hende. Det er SÅ godt fortalt.

Trods hans tyranni og manglende empati er Ingeborg forblevet hos Mads, og hun må lide i stilhed ved sølvbrylluppet. (Foto: DR)

Sonja Oppenhagen: Meget rørende

Sonja Oppenhagen, 73, spiller fru Vicki Arnesen, der bliver enkefru Arnesen, da den ældre manufakturhandler dør af et hjertestop. Sonja husker især en scene med Ghita Nørby:

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Bo Nymann)

– Den scene, hvor Ghita som Ingeborg Skjern kommer op og vil trøste mig og godt kan se den her ensomme, unge pige, der har været gift med den helt forkerte mand. Og så står jeg og ser din mand, Mads Skjern, stå nede på gaden og se op på vores hus, og jeg smider dig ud. Det er en meget rørende scene. Hun er jo et skrigende ensomt menneske, den her pige, med en far (oberst Hackel, red.), der ikke forstår noget. Jeg forstod hende så godt. Men det er jo enormt smertefuldt at skulle tage imod den trøst, og hendes reaktion er fuldstændig rigtig. Hun er jo fortvivlet og ulykkelig over sit eget liv, der er ikke nogen, der har taget hånd om hende. Jeg synes, at hun er en meget ensom ung pige, og det er en megetsmuk scene.

Først bliver Vicki glad for Ingeborgs besøg, men da hun i vinduet opdager, at Mads Skjern står nede på gaden og lægger planer for ejendommen, som er solgt grundet kæmpe gæld, så smider hun Ingeborg ud. (Foto: DR)

Malene Schwartz: Maudes chok

Malene Schwartz, 86, er fru bankdirektør Maude Varnæs, der altid har holdt på formerne og tænkt mere på sit og familiens omdømme end familiens følelser. Maude får genoplivet sin ungdoms forelskelse, da kunstmaleren Ernst Nyborg (Morten Grundwald) kommer til Korsbæk.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Ritzau Scanpix)

– En af de mest rystende scener for Maude er, da hun møder Ernst Nyborg igen. Hendes fortids kærlighed, som står for hende som mystisk dejlig. Hun tror jo, at de skal mødes, da hun kommer op og lukker døren op til hans hotelværelse og ser, at der ligger en helt anden dame. Hun må synke ALT, fordi hun er gift, og hun kan ikke sige noget til hende den anden, der ligger der i sengen. Maude kan nok også fornemme, at det ikke er det største indtryk, hun har gjort på Ernst. Men hun vender sig om, løber hjem til Hans Christian og siger til ham: ”Jeg tror, at vi er de sidste ordentlige mennesker i hele verden”.

LÆS OGSÅ: Nathalie giver status som mor: Det har været en hård start

Maude har overvundet sig selv og møder op på Ernst Nyborgs hotelværelse på Postgaarden. (Foto: DR)

LÆS OGSÅ: Sofie Linde afslører nyt job