Mascha Vang udsat for bizart røveri

Mascha Vang var i chok, efter hun blev berøvet på sit luksushotel i Thailand.

Der var så at sige abefest inde hos Mascha Vang under hendes igangværende ferie i Thailand.

Den 37-årige tv-personlighed, blogger og iværksætter er i øjeblikket i Thailand sammen med sin datter, Hollie Nolia, og veninden Signe Heindorf.

Men noget af den hyggelige ferie blev forpurret, da trioen fik besøg af en flok ubudne gæster på deres hotelværelse, fordi de ikke havde fået lukket låsen ordentligt.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang om graviditet: Der er intet, jeg har mindre lyst til

Værelset var raseret

Det beskriver Mascha Vang i et indlæg på sin blog, hvor hun også har delt billeder af tyvene fanget på fersk gerning.

- Pludselig hører jeg hende (Signe Heindorf, red.) råbe, at vi ikke skal komme op – vi har indbrud! I det samme kan jeg se en flok aber stikke af sted med alverdens ting som chips, snacks og hvad der ligner slik og karameller, skriver hun i indlægget og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Mascha Vang om forlovelsesring fra Jarlov: Den skal være stor

- Værelset var helt raseret med smadrede flasker, en minibar, der var total tømt og ryddet, vores tasker var gennemrodede, og det lignede et regulært indbrud – hvilket det egentlig også var, skriver Vang på sin blog.

Aberne fik også fingrene i Vangs sovepiller, og særligt dét udbytte ærgrer hende i særdeleshed, skriver hun med et glimt i øjet.

- De får sig nok en ordentlig lur eller? Væk er de hvert fald, og det er vi også, joker hun i indlægget.

Læs hele indlægget her.

LÆS OGSÅ: Mascha lod Jarlov vente i månedsvis

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.