Mascha Vang forklarer: Derfor hedder jeg Mascha

Mascha Vang blev døbt Marianne, men det ændrede hendes liv, da hun skiftede navn.

Det er nok de færreste, der ikke kender navnet Mascha Vang, og tilbage i november udkom Maschas biografi, som også er kaldt MASCHA. Men i virkeligheden er Mascha slet ikke døbt Mascha, i virkeligheden er hun døbt Marianne, som også var det navn, hun først blev kendt under, da hun deltog i 'Villa Medusa' i år 2000.

LÆS OGSÅ: Remee afslører: Det er slut

Men tre år efter programmet valgte hun at skifte navn, og det var ikke helt tilfældigt, at hun kom til at hedde Mascha.

- Jeg er døbt Marianne, og det er jeg, fordi min far gerne ville have det. Min mor ønskede derimod, at jeg skulle hedde Mascha. Fordi hun som ung var fan af den danske skuespiller Masja Dessau. Stavet M-A-S-J-A har jeg senere fundet ud af, skriver Mascha Vang i sin bog.

Hun var gennem hele sin barndom fascineret af navnet Mascha og følte sig ikke som en Marianne. Men der skulle alligevel gå en del år, før hun skiftede navn. I 2003 boede Mascha i Næstved med sin daværende kæreste og arbejdede i tøjbutikken Bahne, og det var en dag på arbejde i butikken, at det pludselig slog hende, at hun da bare kunne skifte navn.

LÆS OGSÅ: Efter amok-opførsel: Nu siger Philine undskyld

- Det var ikke fordi, jeg bare havde lyst til at have et andet navn. Det skulle være dét navn. Hele mit liv havde jeg jo fået at vide, jeg skulle hedde Mascha. Fordi min mor stavede Masja Dessaus navn forkert, valgte jeg at ændre mit navn, som min mor stavede det.

Heldet vendte med det nye navn

Mascha hængte sin nye navneattest op på køleskabet, da hun kom hjem fra kirkekontoret, og hun var ikke i tvivl om, at det så helt rigtigt ud.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Her frier han til ‘Vild med dans’-stjerne

- Mit navneskifte fik stor betydning for mit liv. Det lyder måske sindssygt, men der er bare et liv før og efter. Det er så vildt. Pludselig blomstrede alt for mig. Det var bare som om, jeg endelig gav slip på Marianne fra Byrsted. Jeg behøvede ikke længere at identificere mig med nogen, jeg ikke ønskede at være, fastslår Mascha i bogen, hvor man også kan læse, hvad der så skete efter navneskiftet.

Maschas far havde dog svært ved at vænne sig til det nye navn, så den dag i dag kalder han hende stadig for Marianne, selvom der er gået næsten 20 år.

LÆS OGSÅ: Ung mor flygtet fra Danmark: Børnene er efterlyst