Mascha Vang åbner op: Tæt på depression
I et nyt blogindlæg fortæller Mascha Vang, 41, at hun det seneste halve år dagligt har indtaget CBD-olie, der er udvundet fra cannabisplanter, fordi det hjælper hende til at falde i søvn. Men grunden til, hun startede med olien var en ganske anden.
- Faktisk startede jeg med at tage CBD, fordi jeg frygtede, jeg var på vej ud i en depression, og jeg havde hørt, at det kunne hjælpe. Jeg var villig til hvad som helst, for corona havde lige rullet sig ud, og det var besværligt at tage til lægen, skriver Mascha.
LÆS OGSÅ: Lenny og Melina flyttet fra hinanden
Mascha: Jeg hang i en tynd tråd
Overfor Realityportalen uddyber Mascha, hvorfor hun i starten af året frygtede, at hun var ved at blive deprimeret.
- Det skyldtes, at jeg var så umanerlig træt hele tiden, at mit humør og sind var nedbrudt. Det var mangel på søvn, der ødelagde mig, og jeg havde derfor heller ikke overskud til at pendle frem og tilbage mellem København og Kolding. Det gjorde det hele endnu værre, og derfor tænkte jeg: “Hvad pokker er der galt her, er jeg ved at blive deprimeret, siden jeg hænger i så tynd en tråd?”. Min lunte var kort, og det var ikke fair overfor familien herhjemme, forklarer Mascha.
Mascha med datteren Hollie Nolia, kæresten Troels og hans to børn, Emilie og Julius, samt katten Bella
LÆS OGSÅ: Mascha Vang prioriterer sit arbejde: Jeg er blevet kaldt en dårlig mor
To vigtige køb
Heldigvis nåede Mascha ikke ud i en decideret depression, og det har hun særlig to taksigelser for. Det ene var som sagt cannabisolien, der hjalp hende til at sove igennem om natten.
- Da jeg fik min søvn tilbage og fik købt lejlighed, lysnede det hele igen, og jeg fik overskud til hverdagen. Jeg har ikke brug for særlig meget søvn generelt, men fire timer med opvågning hver time var virkelig ikke nok. Nu sover jeg meget bedre, fordi jeg tager CBD, og mit humør er mere stabilt, forklarer Mascha, der i februar måned købte en lejlighed i København, hvor hun ofte arbejder.
Til daglig bor Mascha Vang med sin 8-årige datter Hollie Nolia og kæresten Troels Krohn-Dehli, samt hans to børn og parrets to katte, i hjemmet i Kolding.
LÆS OGSÅ: 25-årig realitybabe starter på ungdomsuddannelse: Nu er jeg moden nok
Derudover har Mascha for nyligt optaget et program på Bornholm, hvor hun og kendisser som 'Bagedyst-vinder Tobias Hamann, musiker Kevin 'Bro' Andreasen og realitybabe Elvira Pitzner prøver kræfter med dagligdagen i militæret.
Herunder kan du se Mascha i sit tv-outfit
LÆS OGSÅ: Spirituelle Mascha Vang: Jeg har en kanal til den anden side
LÆS OGSÅ: WOW! Så rig er Mascha Vang