Mascha impulskøbte hest: Sådan reagerede Troels
Nu løfter Mascha sløret for, hvordan hun fortalte Troels om sit seneste køb.
I mandags afslørede Mascha Vang på sin Instagram-profil, at hun havde købt en hest, som hun kaldte "en ny mand i mit liv". Samtidig spurgte hun sine følgere, hvordan hun skulle fortælle Troels om impulskøbet.
LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup i stor sorg: Har mistet sin mor
- HJÆLP! Har I nogensinde prøvet at købe noget, I har gemt for jeres partner? En taske, kjole, sko, og sagt “dem har jeg da haft længe”? En hest på denne her størrelse er lidt svær at gemme, og det skete lidt impulsivt, så hvad pokker siger jeg til min mand, lød det fra Mascha.
LÆS OGSÅ: Kendis blev lam efter ulykke: Jeg tog 60 kilo på
Nu fortæller hun, hvordan hun fik serveret nyheden for Troels, og hvordan han reagerede.
- Troels opdagede mit navn på boksen og fik meget store øjne. Mig: “Åhhh ja, jeg prøvede en hest i dag, og så købte jeg ham. Er han ikke dejlig?” Dét synes Troels heldigvis han er, lyder det fra Mascha på Instagram.
Besluttede sig på et splitsekund
Her fortæller hun også, at når hun kalder det et impulskøb, så er det slet ikke løgn eller en overdrivelse.
LÆS OGSÅ: Efter flere måneder: Nu får Teitur Skoubo professionel hjælp
- Vi bruger mange timer i stalden dagligt, hvor jeg har kigget langt efter Catchmo, da han går på fold med Allure (Hollies hest, red.). Da vi så sad i Tyrkiet, og jeg opdagede, at han var til salg, ringede jeg straks og spurgte, om jeg måtte prøve ham. Vi landede lørdag aften, og søndag morgen kl. 8 kom vi i stalden, hvor han stod klar. Jeg kiggede ham i øjnene, kyssede ham på mulen og gav ham et stort langt kram. Da jeg kom op at sidde på ham, føltes det bare SÅ rigtigt og trygt, skriver Mascha og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Sendt hjem af produktionen: Nu står hemmelig 'Bachelorette'-fyr frem
- Jeg spurgte, hvordan jeg satte ham i galop, og så gjorde jeg som sælger sagde, og så galoperede vi. I det sekund vidste jeg, at det måtte jeg have mere af, og jeg kunne mærke, at det skulle være på ham. Jeg hoppede af og sagde, jeg meget gerne ville give ham et godt hjem med masser af kærlighed.
Planen er, at hesten skal forblive i stalden og fortsætte med at blive redet af de to ryttere, der plejer at ride ham, mens Mascha bliver oplært og hjulpet i gang med undervisning.