Mary om viruskrisen: Vi ser frem til en vaccine

Kronprinsesse Mary er tilbage på arbejde efter at have arbejdet hjemmefra under Covid-19.

De sidste mange måneder har kronprinsesse Mary deltaget i videokonferencer om WHO's arbejde med at få bugt med Covid-19 virusen. I mandags kunne hun så endelig igen mødes ansigt til ansigt med de ledende medarbejdere på verdenssundhedsorganisationens kontor i København.

Her gav regionaldirektør Hans Kluge hende en briefing om situationen, både globalt og i den europæiske region.

- Europa og resten af verden går gennem en udfordrende tid, som vi aldrig kunne have forestillet os for et par måneder siden. Fra mit hjem i Danmark og som protektor for WHO’s regionale kontor i Europa har jeg med stor beundring set den fantastiske indsats fra dem, der i forreste linje udfører kritiske og livsvigtige opgaver i vores samfund, sagde Mary i forbindelse med den nyligt afholdte European Immunization Week, hvor vacciner er i fokus.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche trodser myndighederne: Rejser til Cypern

- ⁣Vi ser alle frem til den dag, hvor vi kan blive beskyttet mod Covid-19 gennem en vaccine, lød det fra kronprinsesse Mary, der også sendte en dybfølt tak til sundhedspersonale.

- Vi står i gæld til alle i sundhedssystemet, som kæmper dag og nat for at tage sig af patienter med Covid-19.

Ved mødet, der blev holdt hos WHO i FN Byen i Nordhavnen, drøftede kronprinsesse Mary og dr. Kluge også vigtigheden af, at andre sundhedsmæssige udfordringer ikke bliver glemt i kampen mod Covid-19.

LÆS OGSÅ: Linse efter at have kysset sin hund: Har levende parasitter i kroppen

(Foto: David Barrett/WHO)
(Foto: David Barrett/WHO)

LÆS OGSÅ: Philine om forholdet: Vi trænger til at starte på en frisk