Marianne Eihilts private lykke: Keld er min klippe

Udover at være danseskoleejer og 'Vild med dans'-dommer er Marianne også mor til to små børn. Heldigvis er kæresten Keld hendes store støtte.

Et stenkast fra sin gamle danseskole 'Let’s dance' i Risskov i Aarhus, er 'Vild med dans'-dommeren Marianne Eihilt travlt beskæftiget med at indrette en ny danseskole.

Hendes skridt rundt på det støvede gulv fyldt med materialer og affald er nærmere quickstep end slowfox, for der er kun tre uger til, at den nye danseskole skal åbne i de 1075 kvadratmeter endnu tomme lokaler.

LÆS OGSÅ: Ulykkelig Annette Heick: Droppede mor og far

(Foto: Niels Henrik Dam)
(Foto: Niels Henrik Dam)

- Vi er tvunget til at flytte, for vores gamle lokaler skal omdannes til lejligheder, så vi havde intet valg. Så siden november sidste år har jeg været i gang med projektet. Jeg har delt opgaverne med Brian, som jeg har danseskolen med, men det med at finde nye lokaler og indrette dem, har jeg stået for, fortæller Marianne Eihilt, 45, over en kop kaffe.

- Det var vigtigt for os, at vores unge elever skal føle sig trygge, når de mørke aftener meldr sig, for dans er jo en vintersport, som starter ved firetiden.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltager om sin partner: Hun var den eneste, jeg ikke kunne forstå

Det er ikke uden vemod, at Marianne forlader de gamle lokaler, hvor hun rykkede ind i 2007, da hun selv deltog i 'Vild med dans' med Robert Hansen og vandt.

- Vi har mere end 2000 elever og 45 instruktører plus hjælpetrænere og frivillige, så det er en stor arbejdsplads at skulle flytte med mange gode minder for alle.

Det er i denne uge, at Marianne vasker støvet af sig og kører til København fredag for første gang i denne sæson for at sidde ved dommerbordet i 'Vild med dans'.

LÆS OGSÅ: Landmand Claus droppede Ea: Hun var latterlig

Stor støtte fra kæresten

- Jeg har vidst det i lang tid, og det vil jeg vildt gerne. Lige nu fylder det med danseskolen alt for mig, men jeg tager torsdagen fri herfra for at tune ind på 'Vild med dans' og skifte spor, fortæller Marianne og fortsætter.

- Jeg tager over med færgen kl. 13 og er i studiet kl. 17. Jeg står selv for at sæte hår og lægge makeup, og bagefter er der aftensmad, inden briefing og programstart. Jeg kører hjem, så snart programmet er slut.

LÆS OGSÅ: Türker og Ninos skal ikke længere være direktør i egen 'Bronuts'-kæde

Udover at være danseskoleejer og 'Vild med dans'-dommer er Marianne også mor til to små børn, Emily på to år og Frederic på fem år.

- Det er derfor, at jeg kører hjem efter programmet, for de står jo op kl. 06:30 og er i gang med det samme. De skal ikke hænge oppe for at se mig på tv fredag aften, så de bliver vildt trætte. Så kan vi se det sammen lørdag morgen.

LÆS OGSÅ: Deltagerne i 'Holder vi et år?' lukkes inde: Det rene 'Big Brother'

Alt det her kunne selvfølgelig ikke hænge sammen for Marianne, hvis ikke baglandet var i orden. Kæresten Keld er hendes store støtte.

- Keld er okay med alt det her. Han er en stille og rolig mand, der holder begge ben på jorden, mens jeg flyver rundt. Og så har vi verdens bedste barnepige, der henter børnene i dagpleje og børnehave, for Keld er først hjemme kl. 17:30, så der er styr på alt det praktiske.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltager skjuler sin spilafhængighed for kæresten

Selvom hun er i gang i døgndrift, er Marianne Eihilt ikke stresset over, at flytning og åbning af ny danseskole ligger lige oven i sæsonstart på 'Vild med dans'.

- Jeg er god til at sove, når jeg lægger mig på hovedpuden. Og jeg er god til at have mange bolde i luften, når det er så spændende, så det presser mig ikke. Jeg skal bare have seks timers søvn hver nat, så kan jeg sagtens klare det, og det får jeg.

LÆS OGSÅ: Alvorligt sammenstød: 'Vild med dans'-stjerne i hast på skadestuen