Dagens julegodte: Malou Stella tror ikke på julemanden

De fleste børn har på et eller andet tidspunkt troet på julemanden, men ikke Malou Stella fra 'Mig og min mor'.

Om julemanden findes eller ej, er der delte meninger om. Men Malou Stella har aldrig nogensinde troet på, at julemanden findes.

- Vi har aldrig rigtig det der julemandssnak i vores familier. Egentlig har vi aldrig troet på julemanden, siger Malou Stella til Realityportalen.dk.

Men Malou Stella mindes alligevel en jul, hvor ’julemanden’ kiggede forbi.

- Jeg havde en kæreste forrige jul, og han boede tæt på og havde de sødeste forældre. Hans far tog lige 20 minutter ud af deres egen juleaften for at klæde sig ud og komme over til os for at spille julemand for Tino og så give ham en gave. Det var da det sødeste, må jeg indrømme. Men ellers er julemanden altså bare ikke ægte, fastslår Malou Stella.

LÆS OGSÅ: Nanna glæder sig til Maluccas første jul

Holder jul med sin far

Malou Stella plejer at holde jul med sin morfar, onkel og tante, mor, søster og selvfølgelig Tino, men i år må mor Britta desværre undvære Malou Stella og Tino til jul.

- I år har jeg lovet min far at holde jul hos ham, så min mor holder jul med min morfar, onkel og tante. Men det er vidst heller ikke for meget, når min far er blevet snydt for juleaften med sit barnebarn indtil nu, siger Malou Stella.

Hvem er årets bedste realityvært? Stem her...

Største julegaveønske

Det bliver formentlig svært at finde på gaver til Malou Stella, for hendes største julegaveønske kan kun gå i opfyldelse, hvis hun selv gør en indsats.

- Mit største julegaveønske til mig selv er faktisk, at jeg nu bare fortsætter min gode stil og bliver på skolen, indtil jeg er færdig og skal ud i arbejde om ca. 4 uger. For det med skole er svært for mig, men indtil videre synes jeg, at det er spændende, men nemt, slutter Malou Stella, som er ved at uddanne sig til pædagogmedhjælper.

HUSK at deltag i afstemingen, så vi kan få kåret ‘Årets realityprogram 2012′….

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.