(Foto: TV3)
(Foto: TV3)

'Luksusfælden'-par: Sådan går det i dag

Allan blev ramt af et nyt epileptisk anfald efter optagelserne, men hvordan er det ellers gået parret siden?

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' kunne du møde Allan og Aisha fra Harndrup på Fyn. Parret kæmpede med et svimlende højt forbrug og en stor gæld, og det satte en stopper for mange af parrets drømme.

Især Aishas gæld på hele 385.000 fra forbrugslån satte en stopklods for dem, men da eksperterne forlod parret, virkede deres økonomi i den grad til at være kommet tilbage på skinner. Og sådan er det stadig.

- Det går bare så godt. Vi betaler af på gælden, vi har styr på udgifter, og vi kan sagtens leve for det. Jeg synes faktisk, det er nemmere at leve, end jeg først frygtede, siger Aisha til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden': Dropper familien efter KÆMPE forbrugsgæld

Sygdom skaber problemer

I afsnittet så man, hvordan Allan i øjeblikket var sygemeldt på grund af flere epileptiske anfald. Og der er i øjeblikket længe udsigter for ham, hvis han skal tilbage på arbejde.

- Jeg har heldigvis ikke haft nogle nye anfald, så det er seks uger siden sidst. Men jeg har så fået et nyt problem, for jeg kan ikke tåle det medicin, jeg indtil nu har fået, fortæller Allan til Realityportalen.dk.

- Derfor skal jeg til at skifte medicin, men det er ikke bare sådan lige til. Det er noget farligt noget, så jeg skal først trappes langsomt ud af det her og så op på det andet. Derfor kommer jeg nok ikke i arbejde før februar.

LÆS OGSÅ: DRAMA efter ‘Luksusfælden: Casper opsøgt af eks-forlovede: Du skylder mine forældre penge

Smøgerne endnu ikke lagt på hylden

Allan og Aisha lavede en aftale med eksperterne om, at cigaretterne skulle lægges på hylden. Men det er endnu ikke helt sket endnu, afslører parret, der dog har trappet ned.

- Nu ryger vi en pakke tilsammen om dagen, så det er ti hver. Det er kun halvdelen af, hvad vi røg før, og det kan helt sikkert mærkes i budgettet, siger parret, der var glade for at medvirke i programmet.

- Det var sjovt og spændende - især fordi det fik et godt udfald. Jeg vil sige, at det var en langt mere positiv oplevelse, end jeg havde turdet håbe på, lyder det fra Allan.

Ekspertne gav Aisha en flybillet til Elfenbenskysten, hvor hendes familie bor. Dem havde hun ikke set i syv år, og der ville gå fem år, før parret ville få råd til at rejse derned. Aisha har dog endnu ikke været på rejsen, fordi de sparer op til, at Allan også kan komme med.

Se flere billeder af parret i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert: Erik bliver aldrig gældfri

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.