Lærke Winthers sorte uheld: Lagt ned af corona
Lærke Winther havde en hård start på optagelserne til 'Jagtsæson 2'.
Det er lagt op til endnu en sjov og tåkrummende komedie, når 'Jagtsæson 2' får premiere til oktober næste år. Igen er det med skuespillerveninderne Mille Dinesen, 48, Stephania Potalivo, 35, og Lærke Winther, 46, i de bærende broller, og sidstnævnte fik sig desværre en ærgerlig start på optagelserne.
LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Marys kjole-ups
– Det var jo rigtig sjovt at komme på arbejde første dag og opdage, at jeg havde fået corona og måtte gå hjem igen, lyder det sarkastisk fra Lærke. Hele produktionsplanen måtte i alt hast laves om, så optageperioden på seks uger ikke blev overskredet.
– Det er anden gang, jeg har det, og det var ikke særlig skægt. Ikke lige så slemt som første gang, men det var lidt op ad bakke at starte på. Men så er det jo gjort, og nu behøver jeg forhåbentlig ikke at gå og bekymre mig om at få det, fortæller skuespillerinden, der heldigvis er helt oven på igen.
Optagelserne finder sted i smukke omgivelser i Boltinggaards Skov ved Ringe på Fyn, og kvinderne lægger ikke skjul på, at det er dejligt at være samlet igen.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Besvimede under roseceremonien
– Vi kender hinanden rigtig godt. Både fordi vi har arbejdet sammen før og kender hinanden privat, men også fordi man virkelig er intensivt sammen, når man laver sådan en film. Der er god energi og god stemning, og vi knokler for at lave noget, der bliver rigtig godt, slår Mille Dinesen fast.