Kronprinsfamilien i Jylland: Vinterhygge i hytten

Jagthytten i Trend er blevet kronprinsfamiliens nye yndlingssted under pandemien.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har altid været på skiferie i Schweiz på denne tid, men det er umuligt på grund af Covid-19, så i stedet er den kongelige jagthytte i denne uge rammen om en dejlig ferie med deres fire børn.

Også dronning Margrethe og prinsesse Benedikte har i løbet af det seneste år været ekstraordinært meget på det kongelige fristed, der består af fire sammenbyggede bjælkehuse og som deres forældre, Frederik 9. og dronning Ingrid modtog i folkegave i 1937.

Det er kun 14 dage siden kronprins Frederik tilbragte en weekend i jagthytten sammen med prins Christian. Her blev de set på Molslinjen, hvor de sad sammen med de andre passagerer.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: De kendtes søde fastelavns-børn

LÆS OGSÅ: Cathrine efter tv-exit: Jeg fortryder, at jeg tog hjem