Kronprins Frederik: Kritikken gør indtryk

Kronprinsparret følger med i skriverierne omkring deres liv i Schweiz.

Da HER&NU for nylig kunne afsløre, at kronprinsparrets hus i Verbier, Schweiz kunne lejes af almindelige danskere, vakte det harme i store dele af befolkningen. Og kronprinsparret er ikke uberørte af den debat, det medførte, at de udlejede deres hjem i Schweiz til en pris af mellem 27.800 og 86.800 kroner om ugen. LÆS OGSÅ: Kongehusets snedige finte: Joachim og Maries hemmelige liv i Paris - Det er klart, at kronprinsessen og jeg har bemærket de sidste ugers fokus på vores nuværende liv i Schweiz, og det gør indtryk, det gør det da, svarede Frederik til HER&NUs spørgsmål om, hvad han sagde til kritikken. Kongehuset valgte da også kort efter HER&NUs afsløring at pille huset af udlejningssiden, så det ikke længere er muligt for almindelige at leje deres hjem. Efter at deres børn er begyndt i skole i det schweiziske skiparadis, lægger de nu også selv beslag på al tiden i huset. LÆS OGSÅ: Silas og Nicolai: Kærligheden startede for ti år siden Men midt i balladen om udlejning af huset kan forældrene glæde sig over, at deres fire børn trives i alpelandet. – Vi har været nogle uger i Schweiz, og det er skønt at se, at børnene er faldet rigtig godt til i skolen og taler engelsk og lidt fransk også. De er glade og synes, at det er spændende. De synes, det er spændende at have fået skoleuniformer på. Og at have fået nogle nye kammerater også. Selvfølgelig er det også sjovt, når man får lov at stå lidt på ski bagefter, fortalte Frederik. SE BILLEDERNE: Kronprinsfamilien klar til nyt liv i Schweiz