Kristina fra 'Luksusfælden': Taler ikke med søsteren

Kristina er ikke kommet ud af sine problemer.

Forholdet mellem søstrene Barbara og Kristina havde længe været presset som følge af Kristinas depression og økonomiske problemer. Under optagelserne brød de to kontakten.

- Vi har ingen kontakt i dag. Det kræver mere ro, før vi kan begynde på det igen. Der er sket meget op til optagelserne gik i gang. Jeg har haft en svær depression, som jeg er i behandling for, og jeg har kæmpet meget i 2013 og 2014, fortæller Kristina til Realityportalen.dk.

@locker

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-par: Sådan går det dem i dag

Ikke meget har ændret sig

Kristina havde ikke betalt sin husleje, og derfor blev hun boligløs. Det er hun stadig i dag, og det er endnu uvist, hvornår den bolig, som hun skal overtage, bliver ledig, fortæller hun. Men hun ser frem til at flytte ind i huset, så processen om gældssanering kan gå i gang.

- Jeg er rigtig glad for, at jeg kan få gældssanering. Jeg havde selv tænkt på det, men det var kun blevet som en tanke. Da de så siger til mig, at jeg kan få det, der bliver jeg rigtig glad, siger Kristina.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-ekspert om deltagere: Spild af vores tid!

Har mistet meget ved gældssanering

Når man skal have gældssanering, må man intet eje. Derfor skal Kristina skille sig af med sin bil, når hun er flyttet ind i huset.

- Det er jeg selvfølgelig ked af, fordi det er en del af mit liv, men jeg må intet eje, hvis jeg skal have gældssanering, siger hun og uddyber:

- Jeg synes, jeg mister meget ved det her. Både min søster og min bil. Og så er min kat løbet hjemmefra. Ingen har set eller hørt noget til den, men jeg håber, at den dukker op igen.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden': Her bliver pengene brugt

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.