Kristian Halken styres af store følelser: Bliver let berørt

Der skal ikke meget til før, at skuespilleren, Kristian Halken, bliver følelsesmæssigt påvirket.

Kristian Halken når lige at sætte cyklen fra sig ved havnen i Espergærde, før to unge mænd vil have en selfie med ”en af vores store skuespillere”, og Kristian stiller smilende op.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Lene Beier fortæller om programmet ‘Langt ude i Lapland’…

Med 40 film, 20 tv-serier og fem julekalendere i bagagen er Kristian en af dem, vi ser ofte. I næste uge er han aktuel i filmen 'Miss Viborg' som lastbilchaufføren Preben Elkjær, der bliver forelsket i førtidspensionisten, den tidligere skønhedsdronning Solvej.

LÆS OGSÅ: WOW: Så tæt kommer man på Wozniackis fødsel

– Vi optog den i Houkjær, et lettere belastet boligkvarter i en forstad til Viborg. Der viser folk ikke deres følelser. Derfor er forholdet mellem Solveig og Preben Elkjær interessant. Der er ikke noget ”bare lige”, fortæller Kristian Halken, 66, der selv bor et stenkast fra havnen i Espergærde i Nordsjælland med hustruen Karen. Sammen har de tre voksne børn.

'Miss Viborg' er en fin fortælling om skæve eksistenser og ensomhed, og den ramte Kristian lige i det bløde punkt i maven.

– Jeg blev meget berørt. Det bliver jeg mere og mere, jo ældre, jeg bliver. Forvandlingen fra normal tilstand til sorg, det tager et sekund for mig nu. Jeg kan mærke, at jeg skal passe på, for der skal ingenting til, før jeg klasker helt sammen, fortæller Kristian.

LÆS OGSÅ: Lene Beier om nyt tv-program: Grænseoverskridende

– For 40 år siden havde jeg ikke været i nærheden af at blive påvirket på den måde. Når vi er færdig med at indspille, så er det også det, men mens vi laver det, så er det næsten sådan, jeg skal trække den anden vej.

Talentet lever videre

Rollen som Preben Elkjær er ifølge Kristian lidt som Kris Kristoffersson i 'Convoy', men der blev ikke cruiset på landevejene, for han har ikke kørekort.

– Jeg var i lære som lastvognschauffør. Det var sjovt, for man har en idé om, hvordan lastvognschauffører er, og i virkeligheden er han som du og jeg. Han sidder i sine hvide træsko, trykker på speederen og kører. Der er ikke nogen jargon, og der er ikke noget ”rubberduck”. Så tænkte jeg, at det kan jeg nok finde ud af.

LÆS OGSÅ: Reality-deltager hemmeligt gift

Kristian er begyndt at skrive et filmmanuskript, både for at udfordre sig selv, men også af nødvendighed.

– Der er bare ikke ret mange roller til min generation, så nu laver jeg noget selv. Jeg elsker jo at spille skuespil og vil ikke holde op. Jeg har turneret med en teaterforestilling, som jeg selv har skrevet, så jeg skriver mere og mere.

Lige nu kan Kristian ses på DR3 og DRTV i serien 'Ingen vej tilbage', hvor hans søn William spiller hovedrollen, og Kristian spiller hans far.

LÆS OGSÅ: Anna taler ud om utroskab: Det mest ubehagelige jeg har oplevet

– Det gik faktisk forbløffende let. Jeg spurgte William, om han havde noget problem med det, og han spurgte mig tilbage, men det var fint for os begge. Selvfølgelig er det noget andet, når man kigger ind i sin søns øjne.

– Jeg er glad for, at mit talent får lov at leve videre. At det ikke forsvinder, siger Kristian skraldgrinende, inden han svinger sig i cykelsadlen og kører gennem Espergærde.