Kris Jenners vilde planer: Kardashian-klanen vil indtage universet

Kardashian-overhovedet har store planer for fremtiden.

Realityserien 'Keeping Up With the Kardashians' blev for nylig forlænget med fem sæsoner, der i alt vil indbringe familien godt 950 millioner kroner. Tv-programmet er en glimrende forretning for realityfamilien, og derfor kommer det nok heller ikke som den store overraskelse, at Kris Jenner allerede i fuld gang med at tænke på nye idéer til aktiviteter for familien.

Igennem de efterhånden ti år har familien været igennem flere forskellige ting, men det bliver noget vildere i fremtiden, hvis Kris Jenner får sin vilje. Ifølge Radar Online har hun nemlig lagt store planer, der skal tage Kardashian-klanen ud i rummet.

- Hun er fascineret af rumrejser, og hun er ved at undersøge muligheden for at betale for, at hun sammen med udvalgte familiemedlemmer kan købe billetter til et rumskib. Hun har så mange penge, og hun er nødt til hele tiden at flytte grænserne for, hvad der sker i programmet - og hvad er bedre end en episode i rummet? siger en kilde til mediet.

GALLERI: Kardashian-familien FØR de blev superstjerner

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Irina Olsen fortælle, hvorfor hun er stor fan af Kardashian-familien.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian afslører kønnet på barn nummer tre

- Det lyder måske langt ude, men hvis der kommer en mulighed for at købe sådan en billet i fremtiden, så har Kris gjort det klart, at hun står klar helt fremme i køen. Hun drømmer om at filme en episode i kredsløb, og hun mener virkelig alvorligt, at hun vil have det til at ske, fortsætter kilden.

Indtil nu har det kun været få - utroligt rige og trænede - personer, der har fået æren af at blive sendt ud i rummet. Men firmaet Virgin Galactic har i de sidste mange år arbejdet hårdt på at få sendt civile ud i rummet, og firmaets ejer, Richard Branson, fortalte i april til the Telegraph, at han håber, man for alvor er begyndt at sende folk ud af sted i slutningen af 2018.

Prisen for en rumrejse med Virgin Galactic er heller ikke uoverskuelig, hvis man hedder Jenner eller Kardashian til efternavn. Man kan komme af sted for $250.000 - godt 1,5 millioner kroner. Eller sagt med andre ord: Kardashian-klanen kan sende omkring 120 personer ud i rummet for det beløb, de i fremtiden får for at lave én sæson af realityserien.

LÆS OGSÅ: Kardashian-serie får fem nye sæsoner: Så meget tjener familien