Foto: Getty Images
Foto: Getty Images

Kardashian-serie får fem nye sæsoner: Så meget tjener familien

Den populære realityfamilie skal i hvert fald ikke frygte for at mangle smør på brødet i de næste fem år.

'Keeping Up With the Kardashians' kunne i år fejre ti års jubilæum, men selv om familien i lang tid har været i offentlighedens søgelys, er den stadig mere populær end nogensinde før. Og hvis du heller ikke er træt af familien, så er der gode nyheder til dig. Der kommer nemlig fem nye sæsoner, kan TMZ fortælle.

Kilder bekræfter over for det velinformerede medie, at familien netop har skrevet under med E! på en ny kontrakt på fem sæsoner, der indbringer dem $30 millioner per sæson - godt 190 millioner kroner. Dermed kan familien altså indsætte $150 millioner - lige i underkanten af 950 millioner kroner - på kontoen, når de fem sæsoner er løbet over de amerikanske tv-skærme i 2019.

Det er en massiv lønforhøjelse i forhold til familiens seneste kontrakt, som de underskrev i 2015. Her fik de forhandlet sig frem til $20 millioner - 126 millioner kroner - per sæson, hvilket i alt gav dem 632 millioner kroner for sæsonerne.

LÆS OGSÅ: Nu kender de kønnet: Khloé Kardashian venter en …

LÆS OGSÅ: Derfor bekræfter Kardashian-søsteren ikke sin graviditet

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Irina Olsen fortælle, hvorfor hun er stor fan af Kardashian-familien.

LÆS OGSÅ: Vildt Kardashian-drama: Blac Chyna sagsøger hele familien

Ingen ligeløn

Lønnen fordeler familien selv mellem sig, og her kunne man måske tro, at det skulle fordeles lige mellem dem. Sådan forholder det sig dog langt fra, kan TMZ også fortælle.

Af de 950 millioner kroner får storesøstrene Kim, Khloé og Kourtney mellem 50 og 60 procent til deling - også selv om lillesøster Kylie Jenner har opnået stor popularitet og selv har sin egen spinoff.

- Men som vores kilde stadig siger: "Det hedder 'Keeping Up With the Kardashians'", og serien har en formel, der virker;  Man fokuserer på Kourtney, Khloé og, selvfølgelig den originale, Kim, der ifølge vores kilde hos netværket stadig tjener mere end alle de andre, skriver TMZ.

LÆS OGSÅ: WTF! Er Kourtney Kardashian nu også gravid?

Kylie ligger nummer fire på listen. Hefter følger Kendall, der har travlt med at rejse og arbejde som model i øjeblikket og derfor ikke er så meget på skærmen, og Rob, som heller ikke er lige så meget med i programmet.

Kris Jenner, der som altid har forhandlet kontrakten hjem, kan desuden stikke 10 procent - altså godt 95 millioner kroner - i lommen for de fem sæsoner. Og det beløb er altså udover det stykke af den store kage på 950 millioner kroner, som hun også får del i.

Intet er endnu officielt bekræftet, men meget tyder på, at der kommer tre nye medlemmer til Kardashian-familien i det nye år, hvor både Kim, Khloé og Kylie får børn. Ifølge TMZ kommer de børn dog ikke til at tjene noget, hvis de medvirker i 'Keeping Up With the Kardashians'.

LÆS OGSÅ: Endelig! Khloé Kardashian bekræfter stor nyhed om hende og kæresten