WHAT! Derfor er Fies søn fjernet
Fie Laursens søn Mateo er ikke længere at se på Fies sociale medier, efter hun modtog en ubehagelig besked fra en følger.
Allerede inden Fie Laursen fødte sin søn, Mateo, tilbage i juni, havde hun oprettet en Instagram-profil til ham, og der gik ikke længe, før han også var at se på hendes egen.
Artiklen fortsætter under videoen af Fie Laursen til Reality Awards i 2020...
LÆS OGSÅ: Lene Beier afslører babylykke: Fuldt hus
Det har dog ændret sig nu. Fie har fjernet de fleste billeder af Mateo på sin egen profil, og hun har lavet Mateos profil, der ellers havde over 72.000 følgere, om til sin egen profil med eget navn og billede.
Og det er der en helt særlig grund til.
- Jeg fik en ubehagelig besked på Instagram med pædofile vibes fra en mand, der mente, at min søn var lækker. Jeg fik det rigtig skidt, og jeg har ikke taget stilling til endnu, hvad jeg vil dele, men jeg fjernede blandt andet alt, der føles letpåklædt, af ham. Det er vildt klamt, at man skal føle sådan en frygt for, at klamme mennesker finder nydelse ved et barn, fortæller Fie til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Se Jimilians nye veninde: Derfor er vi sammen
Var imod deling af børnebilleder
Mateos store tilstedeværelse på de sociale medier har dog ikke altid været planen. Faktsk har Fie længe før Mateos fødsel taget kraftigt afstand til netop dét at dele billeder af børn, og hun udtalte, at hendes søn aldrig ville få sit ansigt eksponeret online.
LÆS OGSÅ: Cengiz: Geggo spiser for meget
Blandt andet i DR2-programmet 'Abdel mellem fjender: Uffe Holm og Fie Laursen' fra 2019 kom Fie med en del kritik af, hvordan Uffe Holm delte videoer af sin datter Holly.
- Jeg tror bare, det er hårdt at blive kendt som barn. Jeg var det som 14-årige, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan det er som 5-årig, fortalte Fie i programmet og påpegede risikoen for, at de billeder, som forældrene deler af deres børn, kan få konsekvenser for børnene som voksne.
LÆS OGSÅ: Opgivende Sy Lee: Det er sidste gang
Da Fie dengang lagde et billede op af sin kærestes datter, var det med en emoji foran datterens ansigt.
- Jeg sagde faktisk til ham, at jeg synes, han skulle slette de billeder med hende nu, for jeg har bare nogle følgere, der er lidt hårdere. Jeg ved ikke, hvordan folk reagerer, forklarede hun.
Alligevel valgte Fie at lægge ucensurerede billeder og videoer ud af sin egen søn få år senere. De er nu fjernet, efter at hun netop har fået ubehagelige beskeder fra sine følgere.
LÆS OGSÅ: Tog dobbelt dosis medicin: I dag er han symptomfri