Umut Sakarya i biluheld i Japan
Tv-kokken og hans forlovede har været involveret i et harmonikasammenstød.
En ferie i Japan har taget en dramatisk drejning for Umut Sakarya og hans forlovede, Johanne Havhøj.
Her er parret nemlig kommet galt afsted under en køretur, fortæller Umut i et opslag på sin Instagramprofil, hvor han da også deler et billede af den tydeligt mærkede bil.
LÆS OGSÅ: Ikke set i 'Bachelorette': Produktionen måtte ændre planerne
- Vi har lige været i et harmonikasammenstød på motorvejen i Japan, skriver han og tilføjer:
- Heldigvis kørte vi i en sikker bil, og alle havde sikkerhedsseler på, hvilket gjorde, at vi ikke har fået alvorlige skader.
Selvom parret altså tilsyneladende er sluppet med chokket, har de alligevel besluttet at runde et hospital.
- Lige nu er vi på vej til et hospital for at blive tjekket. Pyha, det er første gang, vi har været ude for et trafikuheld, skriver Umut og sender i samme ombæring en opfordring:
LÆS OGSÅ: Endnu en 'Bachelor'-baby er på vej
- Husk sikkerhedsselen, også når du sidder bagi.