Tv-baronessen midt i krisen: Hygger på jetset-bar
Caroline Fleming tager en velfortjent pause fra den bitre familiestrid over Valdemars Slot og nyder en frokost med en veninde.
Caroline Fleming nægter fortsat at underskrive regnskabet for Valdemars Slot, men fordi der er en gigantisk gæld i slottet efter hendes mange år ved roret, er det tvivlsomt, om hun får noget ud af at det tvangssalg, der nu er risiko for.
Så der var en stor skuffelse at skylle ned, da den tidligere baronesse i torsdags spiste frokost på jetset-stedet Café Victor med en veninde.
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming i bitter familiestrid: Truet af konkurs
45-årige Fleming ejer slottet sammen med sin lillesøster, Louise Iuel Albinus. De overtog hver en halvdel efter deres far, lensbaron Niels Iuel-Brockdorff, der døde i 2017. Louise, kaldet Duddi, blev direktør, mens hendes mand, Nikolaj Albinus, var formand for bestyrelsen, som Caroline også var medlem af.
Men nu er de alle blevet afsat af Erhvervsstyrelsen, fordi Caroline både har afvist det første og det reviderede regnskab, som ægteparret afleverede. Hvis der ikke kan blive enighed med likvidator om regnskabet, så de kan genoptage den normale drift, bliver selskabet enten tvangsopløst eller går konkurs.
Med en gæld på over 90 millioner kroner - 45.839.135 kroner til Carolines eksmand, Rory Fleming, og 44.679.929 kroner i realkredit - er der sandsynligvis ikke noget stort overskud ved et salg. Det skyldes primært, at det meste af jorden ved slottet er frasolgt gennem de senere år.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Caroline Wozniacki er blevet mor
Ramt af et isbjerg
Valdemars Slot har været i familien Iuel-Brockdorffs eje gennem 12 generationer og Caroline Fleming har tidligere sagt, at hverken hun eller søsteren ønsker slottet solgt.
- Vi har arbejdet ihærdigt på en redningsplan siden min fars død, men vi føler, at vi er ramt af et isbjerg ligesom Titanic og tager vand ind. Heldigvis er vi efterkommere af søhelten Niels Iuel, så vi tror på, at den arv og den styrke, vi har derfra, skal få os igennem, sagde hun i 2018 til magasinet IN.
På mandag, 21. juni, har Caroline Fleming premiere på sin nye podcast 'Kaos og kærlighed' på Podimo sammen med Sarah Zobel. Podcasten handler om livet i fyrrerne, med børn og efter skilsmisse, og her har både Fleming og Zobel erfaringer at dele ud af.
LÆS OGSÅ: WHAT! Rikke Gøransson kommer med chokerende udmelding
LÆS OGSÅ: Chok for Jesper Vollmer: Ramt af blodpropper