Tomas Strøbye skrev rørende tale til sin egen begravelse: Det har været grusomt og hjerteløst
Lone Hertz og Axel Strøbyes søn blev begravet på det, der ville have været hans 58-års fødselsdag.
På trods af at han ikke kunne tale, fik Tomas Strøbye det sidste ord ved sin begravelse lørdag i Gentofte Kirke.
Familie og venner fyldte hans liv med en overstrømmende kærlighed, men selv med den støtte og ikke mindst Guds hjælp, som han altid søgte, var det svært for Tomas at forstå den behandling, han gennem livet måtte opleve, efter som barn at have fået hjerneskader af en kighoste-vaccine.
Det stod der i den tale, han selv havde skrevet og bedt præsten Flemming Pless om at holde ved sin begravelse i lørdags.
– Jeg ønsker et nyt menneskesyn, som bygger på kærlighed og fællesskab mellem mennesker. Kun den kåbevending kan fortsætte et liv for menneskene. Mine tanker er udsprunget ved læsning af Johannes Evangeliets budskab om, at det nye 11. bud er, at vi skal elske hinanden og være hinandens støtter og tjenere. Jesus tog byrden på sig: At blive et forbillede for os alle. Det lykkedes ikke. Jeg selv har levet i handicapverdenen i 57 år – heraf cirka 50 år under forsorg. Det har været grusomt og hjerteløst. I dette handicap-fangenskab ønsker jeg al den kassetænkning, som nu florerer, udryddet, fortalte han gennem Pless i kirken, hvor omkring halvdelen af de næsten 100 gæster kom fra Egmont Højskolen i Odder.
LÆS OGSÅ: Sonja Oppenhagen efter ulykken: Det kræver tid
Her boede Tomas i 20 år, indtil han i oktober som 57-årig vendte hjem til Frederiksberg og af kommunen endnu en gang blev placeret på en institution.
Tomas nåede at bo i sin nye bolig i fire måneder.
Mandag den 5. februar faldt han i sit hjem og slog sig så voldsomt, at han kom i respirator på Rigshospitalet.
LÆS OGSÅ: Sussi et år efter Leos død: Jeg har det godt
Seks dage efter faldet slukkede hans mor, Lone Hertz, på hans ønske for respiratoren. Tomas var omgivet af sin nærmeste familie.
Selv om det var for sent for Tomas, så udtrykte han i talen håb om, at der snart vil blive lyttet og taget hensyn til andre i hans situation.
– Jeg ønsker et personligt fokus på det enkelte menneske i al hjælp, som kan bringe mennesket videre. Derfor må vi bevæge os væk fra bureaukratiets og lærebøgernes slaveri. Jeg ønsker, at det enkelte menneske selv udpeger de mennesker/pårørende – eller det menneske/pårørende, som den enkelte oplever at have kemi med, og som den enkelte tror på, at netop her findes en menneskelig indleven og medleven, som vil kunne føre den enkelte til udvikling – stor eller lille. Det er ikke skridtenes antal, der tæller. Hvert skridt fremad giver selvværd og glæde, lød Tomas Strøbyes næstekærlige bøn.
LÆS OGSÅ: Basim åbner op om forældrenes død for første gang
