Svær tid for Søren Østergaard: Ramt af Parkinsons Sygdom
I en ny TV2-dokumentar taler Østergaard ud om sin sygdom.
Søren Østergaard har elsket cirkus hele sit liv, og i dag betyder hans eget Zirkus Nemo nærmest alt for ham.
- Men Søren har fået et alvorligt benspænd. Han har fået konstateret Parkinsons sygdom, skriver TV2 i en pressemedddelelse om et nyt portrætprogram med den 66-årige skuespiller.
I portrættet, der bliver sendt den 19. december, fortæller Østergaard for første gang åbent om sygdommen og kampen for sit helbred - og for sit cirkus.
Søren Østergaard har tidligere fortalt HER&NU hvordan han i 2013 fik konstateret lidelsen Tremor, da han opsøgte en læge på grund af sin rystende hånd.
Ifølge Sundhed.dk udvikles Parkinsons Sygdom på grund af en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i et lille og afgrænset område dybt i hjernen.
Ødelæggelsen går særligt ud over de celler, som udskiller signalstoffet dopamin. Mangel på dopamin giver langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben samt rysten i hvile. Denne rysten rammer i særlig grad hænderne.
- I starten er symptomerne uklare. De opstår ofte først i den ene halvdel af kroppen, for derefter at sprede sig til den anden side. Sygdommen starter ofte med rysten, og efterhånden kommer der nedsatte bevægelser og stivhed i musklerne. Efter nogle år kommer der ofte dårlig balance, fremgår det af sundhed.dk
Da HER&NU forleden mødte Søren Østergaard nær sit hjem ved Sankt Annæ Plads i det indre København, var han i godt humør men gik med stok.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Østergaard.
Opdateres!