Stærkt dansk cast i ny thrillerserie
En lang række danskere skuespillere er med i den kommende satsning fra Viaplay og TV3.
TV3 og Viaplay er i løbet af foråret klar med en helt ny Viaplay Original, når serien 'Advokaten' får premiere. Streamingtjenesten har allerede præsenteret Thomas Bo Larsen, Nikolaj Kopernikus og Sarah Hjort Ditlevsen som de danske hovedrolleindehavere, men nu bliver sløret løftet for en række andre store, danske navne.
I en pressemeddelselse skriver Viaplay, at de tre danske stjerner blandt andet får selskab af Ellen Hillingsøe, Johannes Lassen, Bjarne Henriksen, Peder Pedersen, Susanne Storm, Ole Boisen og Andrea Vagn Jensen, når den spændende serie inden længe får premiere. Og der er gode ting i vente fra de danske skuespillere.
LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold
LÆS OGSÅ: Fox bekræfter: ‘Prison Break’ får endnu en sæson
- Det er fantastisk at arbejde med så dygtige og anerkendte skuespillere som Sara, Nicolaj og Thomas, og det er en fornøjelse at se dem folde deres store talenter ud på nye måder. I 'Advokaten' kommer Nicolaj til at vise en helt ny side af sig selv i en anden type rolle end dem, danskerne ellers har set ham i. Samtidig viser Thomas sig fra en endnu mørkere side, som ikke er set, siden han spillede med i Flænset i 1999, siger programdirektør hos MTG, Kenneth Kristensen, i pressemeddelselsen.
- Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med mine dygtige danske kollegaer, men det har også været ret eksotisk at skulle arbejde sammen med de svenske skuespillere. Vi er startet med et blankt ark, idet vi ikke kendte hinanden fra tidligere, og vi har derfor fra begyndelsen haft en utrolig stor respekt for hinanden og stor nysgerrighed efter at lære hinanden at kende – jeg kan konstatere, at vi har samme humor, udtaler Nicolaj Kopernikus, som spiller rollen som den på overfladen perfektionistiske og excentriske advokat-chef Svend-Erik Wiesén.
LÆS OGSÅ: Amalie efter Peters kærlighedserklæring: Sådan er vores forhold nu
LÆS OGSÅ: Nu kan du streame ny ‘Criminal Minds’-sæson
Højspændt thrillerserie
'Advokaten' er en højspændt thrillerserie i ti afsnit, hvor man følger forsvarsadvokaten Frank Nordling, spillet af svenske Alexander Karim, der infiltrerer den kriminelle underverden for at hævne mordet på sine forældre.
Som børn var søskendeparret Frank og Sarah (Marlin Buska) vidne til mordet på deres forældre. Efter den tragiske hændelse blev Frank sendt i familiepleje, mens Sarah boede hos deres mormor.
SE BILLEDET: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste
LÆS OGSÅ: ‘X-Files’-stjerne trækker sig: Derfor stopper jeg i serien
Flere år senere er Frank blevet en succesfuld advokat og arbejder på et af Sveriges førende advokatkontorer, der er drevet af den excentriske stjerneadvokat Svend-Erik Wiesén, mens søsteren Sarah arbejder i politiet, har et barn fra et tidligere forhold og et skjult stofmisbrug, som hun prøver at få bugt med.
Sarah har aldrig sluppet mordet på deres forældre og har længe efterforsket sagen i det skjulte. Frank prøver derimod at glemme det hele og har længe taget afstand til søsterens efterforskning, men da Sarah finder et tungtvejende bevis, kan ingen af dem ignorere de kolde fakta. Dette bliver startskuddet på en lang og intens søgen efter deres forældres morder, hvilket bringer dem i forbindelse med gangsteren og klienten Thomas Waldman (Thomas Bo Larsen).
'Advokaten' får premiere eksklusivt på Viaplay og TV3 i foråret 2018.
SE BILLEDET: ‘Årgang 0’-Mathilde har fået ny kæreste
LÆS OGSÅ: Medier: ‘The Office’ vender tilbage