Sarah Louise udsat for alvorlig stalking: Hun troede, hun var mig
Tv-kendissen fortæller nu hele historien om en uhyggelig periode i sit liv, der kulminerede, da en fremmed kvinde besøgte Sarah Louises hjem, og hun frygtede for sit eget og sit nyfødte barns liv. I dag kæmper hun stadig med følgevirkningerne.
Fordelene er mange, når man som Sarah Louise Christiansen vælger at leve et liv for offenlighedens skue. Men der er en bagside af medaljen, og den allermørkeste af slagsen har Sarah Louise mærket på egen krop.
LÆS OGSÅ: Se forskellen: 'Paradise'-Vivi har taget 7 kilo på
Artiklen fortsætter under videoen...
Hun har tidligere fortalt om, at hun har haft stalkere, men i en række stories på sin Instagram-profi fortæller hun nu hele den skræmmende historie om, hvordan hun for syv år siden blev udsat for alvorlig stalking.
- Det endte i, at jeg med Arthur kun to uger gammel på armen fik besøg af en dame, som troede, at hun var mig, og at mine børn var hendes. Hun havde indgivet flere anmeldelser til politiet for, at jeg stjal billeder af hende og hendes børn på mine sociale medier. En dag var hun der udenfor mit hjem, inden hun på sin egen profil have skrevet "Sarah Louise rest in peace". Dette fandt jeg først ud af, efter politiet havde undersøgt hende, indleder Sarah i sit skriv.
Kvinden forsøgte dernæst at komme ind i tv-kendissens hjem.
- Hun ville bare lige snakke, sagde hun, imens hun hele tiden havde en hånd i sin taske. Hele min krop fortalte mig, at jeg var i fare. Jeg fik hende bildt ind, at vi kunne sætte os op i stuen på øverste etage. Op af trapperne gik hun bag mig, og jeg tænkte kun på, hvordan jeg kunne lande uden at skade Arthur, hvis hun stak mig i ryggen med den kniv, hun måske/måske ikke havde i tasken, skriver den tidligere forsidefrue, der tænkte hurtigt og havde lagt en plan:
- Ovenpå boede min nabo, som straks kunne se, at noget var galt. Da hun så ham, stak hun af. Han tilkaldte politiet, der kom med hunde, men der var hun væk. Det viste sig, at hun i seks måneder havde stalket og holdt øje med mig. Der gik yderligere seks måneder, før der var nok til en anholdelse.
LÆS OGSÅ: Maria Fantino afslører: Det frygter jeg mest i aften
Konstant frygt, angst og mistro
Det viste sig senere, da Sarah Louise var i retten, at hun ikke var den eneste, der havde været et offer for kvindens bizarre opførsel. Hun var en af mange. Kvinden havde blandt andet også overfaldet en anden kvinde foran sit hjem.
Og ikke nok med, at kvinden troede, at hun var Sarah Louise. Hun havde også andre vrangforestillinger om tv-personligheden.
LÆS OGSÅ: YouTube-par sælger huset
- Hendes forsvar var, at jeg havde haft en affære med hendes kæreste Stevie Wonder, imens jeg var gravid. Hun blev anholdt og ført direkte til den lukkede afdeling, skriver Sarah Louise og fortsætter:
- Jeg blev advaret om dato for udskrivelse og blev rådet til at flytte og få hemmelig adresse, og hun fik et tilhold. I de måneder op til retssagen, var jeg i konstant frygt for, hvad der kunne ske både med mig og mine børn. Jeg turde ikke at være i haven med børnene eller gå alene i mørket. Sådan en oplevelse borer sig ind i ens inderste og bliver for evigt en del af ens væsen. Det kickstartede også angst, mistro til fremmede og en evig nervøsitet, som jeg stadig kæmper med.
Endnu en upassende oplevelse
Tilbage i november sidste år åbnede Sarah Louise op om, hvordan kunst havde været med til at hjælpe hende igennem svære perioder, og nu er hun i gang med at åbne sit eget galleri, hvor hun kan vise sine kreative værker frem.
Men oplevelsen med den fremmede kvinde sidder stadig dybt i hende.
- De sidste par år har været hårde, for jeg har ikke været god til at skelne mellem, hvilke mennesker der ville mig det godt. Det har fået mig involveret i nye udfordringer, mere angst og tvivl. Så at jeg nu vil starte et hjertebarn af et galleri, hvor jeg er tilgængelig, har varet enormt svært. Men jeg tror også, at jeg trænger til at connecte med andre mennesker, få gode oplevelser, hele og give mig selv en chance for ikke at være bange mere.
LÆS OGSÅ: Hvis Melvin var en pige, ville han hedde…
Men nemt skulle det ikke være at komme af med frygten og få sig nogle gode oplevelser i rygsækken. Den allerførste oplevelse, hun havde i galleriet, var nemlig knap så positiv.
- Den første "kunde", jeg så har i galleriet, er en fyr, som jeg umiddelbart havde en dårlig fornemmelse med, men jeg skal jo lære at nedjustere mine ødelagte sensorer, så jeg sagde ok til, at han kunne komme i galleriet og se den kunst, som han havde sagt, han ville have. Det første, han gør, da han går ind i butikken, er at hilse pænt, jeg stikker hånden frem, og så tager han min hånd og begynder at kysse den. Det var bizart og upassende, forklarer Sarah Louise og fortsætter:
- Jeg trak mig og viste ham malerierne. Men han stirrede bare mest på mig. Han var ikke interesseret i malerierne. Jeg sørgede hele tiden for at holde en behørig fysisk afstand efter håndkysseriet. Jeg meddelte, at hvis han ikke var interesseret i at købe, så skulle han gå, da jeg skulle videre. Han gik, og jeg levede stadig. Ikke just en super førstegangs "kunde".
LÆS OGSÅ: Gravide Rikke Gøransson afviser rygter: Mere 'Paradise Hotel'
Håbefuld om fremtiden
Men selvom Sarah Louise har baggagen fyldt med ubehalige oplevelser, så lader hun det ikke stå i vejen for sine drømme.
- Nu har jeg fået sat overvågningskameraer op. Alternativet var, at jeg droppede projektet, for det var startet pga. paranoia og angst. Men sådan vil jeg ikke leve. Så jeg gør det! Også selvom jeg er ved at skide i bukserne over det. Ikke kun at skulle ud i den virkelige verden, men også angsten for at være en fiasko, timingen er måske dårlig, måske er jeg slet ikke god nok til at bilde mig ind, at nogen synes om det, jeg laver, skriver Sarah Louise videre og afslutter:
LÆS OGSÅ: Özlems bror udvist af Danmark: Jeg er både ked af det, vred og splittet
- Men ikke at gøre det, føles som et tab af livsglæde, håb og chancer. Jeg bliver nødt til opleve, at der er mere godhed end dårligdom og tro på det bedste i de fleste. Og hvorfor skriver jeg dette.... Nok for at lukke jer lidt ind i mit hjerterum og tanker. Men ogsa for at minde jer om, at nettet kan være farligt. Så pas på jer selv og jeres børn derude