Rolf Lassgårds nye kærlighed: Smaskforelsket i Beatrice

Rolf Lassgård havde sin nye kæreste under armen ved premieren på ”Whiskey on the Rocks” i Dagmar Teatret.

Rolf Lassgård havde sin nye kæreste under armen ved premieren på ”Whiskey on the Rocks” i Dagmar Teatret i sidste uge. 

LÆS OGSÅ: Ruben Søltoft udsat for svindel: Skamfuldt

Artiklen fortsætter under videoen...

Den svenske skuespiller fandt forrige år sammen med Beatrice Johansson, 60, efter han i 2021 var blevet skilt fra sin hustru gennem 38 år.

Johansson har tidligere været PR-manager for bandet Europe, og parret mødte hinanden i 2022, da Lassgård, 69, skulle promovere en ny film. Siden er de flyttet sammen i hans hus i den lille landsby Lövestad i det østlige Skåne.

LÆS OGSÅ: Matilde Kimer om voldsomt kræftforløb: Skreg af smerte

Artiklen fortsætter under billedet...

”Whiskey on the Rocks”, der kan ses på Disney+, fortæller den absurde, men sande historie om den sovjetiske ubåd, som i 1981 gik på grund i den svenske skærgård, blot et par timers kørsel fra skuespillerens hjem.

– Det var utroligt spændende lave en serie, der omhandler en af de store historiske begivenheder, hvor det uskyldige Sverige vågner op til en ny virkelighed, som næsten overgår, hvad der er muligt at finde på, fortalte Rolf Lassgård, der spiller statsministeren Fälldin, som skulle navigere i den sprængfarlige situation som opstod, da undersøgelser viste, at ubåden var udstyret med atomvåben.

Og tv-serien kan sagtens spejle sig i nutiden.

På grund af angrebene på undersøiske kabler meddelte den svenske regering forleden, at ”Sverige ikke er i krig, men at der heller ikke er fred”.

– Som jeg forstår det, så er det en urolig verden, vi lever i, men der håber jeg, som vi ser i serien, at diplomatiet kan sejre over de eskalerende konflikter, sagde Lassgård, der derfor heller ikke har taget imod op - fordringen til at købe flere dages forråd.

– I en ren protest har jeg ikke købt noget. Men jeg har fået et udendørskøkken. Mest for at have det, når jeg fisker, sagde han, der som et stort naturmenneske mener, at han sagtens at kunne klare sig i en krise, selv om han måske har sin alder imod sig.

I marts runder han de 70 år.

– Der er jo ikke noget at gøre ved det. Jeg tror 70'erne er et af livets hårdeste årtier. Der sker meget mellem 70 og 80. Men jeg håber stadig på mange gode roller, slut - tede han med et varmt smil.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.