Liv Martine fejrer særligt jubilæum
For ti år siden fik Liv Martine sygdommen, og kan nu fejre sit jubilæum.
Liv Martine Hansen, der er kendt fra DR-programmet "Den store bagedyst", kan i år fejre jubilæum. Et jubilæum, der ikke som sådan kan fejres, da det handler om sygdom.
LÆS OGSÅ: "Nybyggerne"-vindere i tvivl: Nu søger de hjælp
- Det er ikke et fedt jubilæum at fejre, men nu engang sådan det er. For 10 år siden fik jeg konstateret type 1 diabetes. Jeg stødte dengang tilfældigvis på en australsk pige her på Instagram, som havde en lille dims, der automatisk målte hendes blodsukker. Jeg fandt senere ud af, at det kaldtes for en sensor baseret glukosemåler, indleder Liv et opslag på Instagram.
Det skulle dog vise sig for Liv, at det ikke var ligetil at få hjælpeværktøjet i Danmark.
- Jeg ansøgte dengang om en, men fik afslag tre gange. Jeg forsøgte derfor at kontakte en af virksomhederne bag og fik lov være ambassadør for dem indtil for et år siden. Det seneste år har jeg derfor været tilbage til den gammeldagsfingerprikker, og søgte på ny på sygehuset, forklarer Liv.
LÆS OGSÅ: Anna Seneca taler ud om ekskæresten: Voldeligt forhold
Og selvom sygdom ikke er noget, man fejrer - og i særdeleshed ikke jubilæum for sygdomme, så har Liv alligevel noget at fejre.
- Fire måneder efter har jeg fået bevilliget en sensor baseret glukosemåler. Tusind tak til alle, der hjalp mig med mit borgerforslag! Det har gjort det nemmere for mig og utallige andre med den her, undskyld mit sprog, lorte sygdom, slutter Liv.
Borgerforslaget tilbage fra 2023 lød således: "Personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler". Borgerforslaget nåede mere end 50.000 underskrifter, hvilket betød, at det skulle fremsættes for de politiske partier og behandles af Folketinget, det oplyser TV 2.
LÆS OGSÅ: Elvira skjuler datteren: En ting kan få hende til at skifte mening
Se opslaget herunder: