Robinson-stjerne dropper ferie med manden: Rejser med fremmede
Det er nok de færreste, der ville kaste sig ud i det eventyr, som Adelina er ved at planlægge.
Adelina Igrishta fra 'Robinson Ekspeditionen lægger ikke skjul på, at hendes eventyrlyst er stor, og den er bestemt ikke blevet mindre, siden hun blev mor for første gang sidste år. Nu har hun så kastet sig ud i et nyt eventyr, hvor hun har brugt sine sociale medier.
LÆS OGSÅ: Drømmen er blevet til virkelighed for 'Flokken'-par
Det afslører hun i et opslag på Instagram.
- Det lykkedes mig at finde en mor med barn herinde, som vil med Fjord og jeg til Bali. Jeg føler mig SÅ taknemmelig og heldig. Efter vores ferie i Kosovo blev der lukket op for min rejselyst, og der er noget, der bare hiver i mig i forhold til at skulle til Bali. Som jeg før har nævnt, så drømmer jeg om at Fjord skal opleve verden, skriver Adelina.
Planen for rejsen er, at de skal hjælpes ad med deres børn og have en fantastisk tur sammen, selvom de to ikke kender hinanden. Det kan desuden være, at der kommer en tredje mor med, det finder Adelina ud af i næste uge.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Line afslører stor nyhed
Selvom det for mange måske vil virke skræmmende at rejse med en fremmed, så er det for Adelina bare spændende, og det er helt bevidst, at hun ikke tager rejsen med sin kæreste.
LÆS OGSÅ: Ny vært på 'Vild med dans': Her er hendes kendte mand
- Altså mit ønske med turen er, at det skal være en veninde/pigetur. Så det er den "største" grund. Og så har vi lige været på ferie og er rigtig meget sammen i hverdagene, efter Rasmus solgte sin virksomhed. Og derudover så har han heller ikke den helt store rejselyst som jeg, forklarer Adelina.
LÆS OGSÅ: TV 2 afslører ny vært på 'Vild med dans'
Det kan dog være, at kæresten kommer ned til Adelina og Fjord efter venindeturen. Først forsøgte Adelina at lokke sine nuværende veninder med, men da de alle var optaget af arbejde eller studie, greb hun til sine sociale medier for at finde en ny rejseven.
LÆS OGSÅ: Gravide Elvira savner især én ting
- Jeg efterlyste faktisk bare en (eller flere) herinde, som var mødre med små børn, som havde lyst til det. Umiddelbart så er der ingen rejser til mødre med små børn, så jeg måtte skabe mit eget, fortæller hun om rejsen, som skal foregå de første to uger af oktober.