Rikke Gøransson tvivlede på 'Paradise Hotel'-comeback
Det var ikke et rungende ja, da hun fik tilbuddet om at vende tilbage til programmet.
Det var bestemt ikke uden betænkeligheder, at den mangeårige 'Paradise Hotel'-vært Rikke Gøransson sagde ja til at vende tilbage i den aktuelle sæson.
LÆS OGSÅ: Christina Odorico afslører: Kåre Quist brød min tillid
Efter 13 år ved værtsroret sagde hun i 2022 farvel til programmet, hvor Olivia Salo og Emil Olsen tog over, og efterfølgende blev det også til to sæsoner af pendanten 'Paradise' for værtsparret.
LÆS OGSÅ: Marie tog til ‘Robinson’ med knust hjerte: Jeg følte mig forkert
Men nu er 'Paradise Hotel' atter på sendefladen - og tilbage i front er Rikke Gøransson, der bliver flankeret af Olivia Salo.
- Jeg havde lukket det. Jeg havde lukket kapitlet. Og tænkte: "Okay, så er det det. Det er også mange år, det er også fint at stoppe med 'Paradise Hotel', der stopper, og så må de køre 'Paradise' videre, fortæller Rikke til Realityportalen.
Da hun så fik opkaldet om, at 'Paradise Hotel' skulle vende tilbage og fik tilbuddet om værtsrollen, startede tankemylderet.
- Jeg tænkte: "Åh nej, nu stopper I - jeg er jo lige gået i en anden retning", fortæller Rikke og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Afbrød tv-optagelser: Casper Christensen indlagt
- Så jo, jeg havde nogle betænkeligheder ved det. Men jeg tog mig nogle dage og tænkte over det - jeg tænkte rigtig meget over det, og nærmest lavede en liste med fordele og ulemper.
Efter en samtale med en flok veninder, der spurgte ind til, om ikke hun ville fortryde ikke at tage endnu en tur til Mexico, faldt brikkerne da også pludselig på plads.
LÆS OGSÅ: Ibi Støving om 'Paradise'-fortid: Jeg var igennem hakkemaskinen
- Der kunne bare bare mærke: Ja, det ville jeg faktisk, jeg elsker det så meget. Jeg føler mig hjemme, og så synes jeg bare, det er dejligt at være 37 år og stå midt i et ungdomsprogram og være tovholder på det - et program, som jeg elsker helt ind til knoglen, forklarer hun.