Møllgaard indstiller karrieren: Har takket ja til stor mulighed
Snart må håndboldlandsholdet klare sig uden Henrik Møllgaard.
Det er blevet til 226 kampe og 182 mål alene på landholdet for den garvede 39-årige håndboldspiller Henrik Møllgaard. Men nu er det altså slut. Det fortæller han i en pressemeddelelse på Aalborg Håndbold - en klub, hvor håndboldlegenden har været med til at vinde fem danske mesterskaber og to pokaltitler.
LÆS OGSÅ: Kendt vært mister job
– Jeg har de seneste sæsoner været meget bevidst om, at jeg var i karrierens efterår, men har også følt, at jeg fortsat havde noget at bidrage med på banen både hos Aalborg Håndbold og på landsholdet, fortæller Møllgaard i pressemeddelelsen og fortsætter:
– Alt har dog sin tid og til januar fylder jeg 40 år, hvorfor jeg mener, at det til sommer er passende at stoppe karrieren, ligesom jeg har fået en mulighed, som jeg ikke har kunnet takke nej til.
LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke om Anne Mette Hansen
Hvilket spændende tilbud, der er tale om, må stå hen i det uvisse - lidt endnu.
I samme pressemeddelelse fastslår Møllgaard, at det absolut ikke er et fravalg af Aalborg Håndbold, men at det skal ses som et tilvalg af noget andet.
LÆS OGSÅ: Fem ting, du ikke vidste om Helena Elver