SE BILLEDERNE: Dronningen julehygger med greven i London
På sin årlige juleshoppetur i London havde dronning Margrethe godt selskab af greve Gustaf Trolle-Bonde.
Da dronning Margrethe i sidste uge var på sin årlige shoppetur i London, var der også tid til et besøg på The National Gallery i London.
Her havde hun en helt særlig ledsager med i form af sin gode ven, den 81-årige svenske greve Gustaf Trolle-Bonde.
På museet, der har en imponerende samling af mere end 2.300 værker, så de den enestående Van Gogh-udstilling ”Poets and Lovers”, med verdensberømte værker som ”Stjernenat over Rhône-floden”, ”Van Goghs stol” og ”Solsikker”.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? Rasmus Botoft er gift med kendt skuespiller
Som ekspert i kunsthåndværk og kulturhistorie har Gustaf Trolle-Bonde kunnet give en spændende gennemgang af den hollandske malers kunst.
Den 84-årige majestæt er som bekendt også selv en stor kunstkapacitet, men også utroligt videbegærlig, så mon ikke samtalerne under udstillingen har bragt stor lykke og inspiration.
Langt venskab
Venskabet mellem den danske dronning og den svenske greve strækker sig over mange årtier.
Trolle-Bonde var ofte gæst, når dronning Margrethe og prins Henrik holdt store fester, ligesom de flere gange er set sammen, når dronningen har været i den britiske hovedstad.
I mange år var greven ansat hos auktionshuset Christie's i netop London, men i 2009 flyttede han hjem til familiegodset Trolleholm i Skåne mellem Lund og Helsingborg.
Slægten Trolle er skånsk uradel og har gennem århundreder været tæt knyttet til det danske kongehus. Blandt Gustaf Trolle-Bondes forfædre finder man også søhelten admiral Herluf Trolle.
Også det svenske kongehus er der en nær forbindelse til. Kong Carl Gustaf og dronning Silvia var i 1978 gæster ved grevens bryllup med Annette von Arnold.
Parret, der blev skilt i 1983, har sønnen Carl, 41, som driver Trolleholm.
LÆS OGSÅ: Vicki Berlins voldsomme morgen: Spænede afsted for at redde liv
Artiklen fortsætter under billederne...
Traditionsrig juleferie
Dronningens engelske juleferie er forbundet med mange traditioner.
Udover at købe især stof hos Peter Jones på Sloane Square lægger hun altid vejen forbi Fortnum & Masons for at hente en engelsk julekage.
Den skal serveres ved kongefamiliens juleaften på Marselisborg Slot.
– Man hælder lidt varm cognac på, og så tænder man, og så står den med blå flammer. Jeg må sige, at jeg synes ikke rigtig, det har været juleaften, hvis ikke vi har fået plum pudding. Og ikke mindst synes min australskfødte svigerdatter, at det er dejligt, når hun er med, for så får hun nemlig plum pudding, har dronningen fortalt.
Med dronning Elizabeths død i 2022 sluttede der dog et særligt kapitel. Den britiske dronning inviterede altid Margrethe på frokost, når hun var i London, men om kong Charles har fortsat det, er uvist. Kongen er dels kendt for at springe frokosten over, og dels er han fortsat i behandling for sin kræftsygdom.
LÆS OGSÅ: Grau smaskforelsket: Sådan mødte han sin nye kæreste
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.