Mette Sommer på usikker grund: Søger hjælp
Det siges, at al begyndelse er svær - og det gælder også for 'Bachelorette'-kendissen.
For nylig kunne TV 2-stjernen Mette Sommer, der inden længe kan opleves i 'Vild med dans', afsløre, at hun havde taget den svære beslutning om at sige sit job som specialpædagog på en behandlingsskole op efter knap fem år.
Foruden fortsat at være kontaktperson for en tidligere elev, bliver hendes job nu primært at underholde og inspirere sine mere end 90.000 følgere.
LÆS OGSÅ: Nynne efter 'Robinson': Det kom bag på mig
Men det er tilsyneladende ikke så legende let, som det ellers kan lyde, at springe ud som influencer.
Derfor har Mette set sig nødsaget til at spørge sine følgere til råds, hvilket sker i en story på Instagram. Hun har nemlig svært ved at lure, hvad 'der virker'.
- I det arbejde, jeg har haft i rigtig mange år nu, har jeg taget det enkelte individ og kunnet se en udvikling og nogle fremskidt. Jeg synes selv, jeg altid har været megahamrende god til mit arbejde, og jeg har altid følt mig ret sikker i det. Men nu kan jeg godt mærke, det er en helt anden branche, fortæller hun blandt andet og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Efter lang kamp: Her er Amalies nye liv
- Det er sgu lidt svært. Det er lidt en gråzone for mig, for jeg har det ikke i hænderne på samme måde, som jeg har haft mine elever.
Mette gør det da også klart, at hun har ambitioner om at gøre det så godt som overhovedet muligt i sit nye job - men usikkerheden er halet ind på hende.
LÆS OGSÅ: Andreas Bo afslører særligt krav til Camilla
- Jeg vil gerne være inspirerende, og jeg vil rigtig gerne lidt gå imod den her 'perfekte influencer-verden'. Jeg vil gerne lægge kortene på bordet, lægge svesken på disken og sige tingene, som de er, lyder det fra 'Bachelorette'-stjernen, der fortsætter:
- Men samtidig er jeg også skidebange for at sige det, som det er, fordi der sidder nogen, der ser mine stories, som bare har superlet ved at gå til tasterne. Og det gør mig også usikker.
LÆS OGSÅ: Efter 'Forræder': Sådan er Julia Sofia og Sarahs forhold i dag