Mette Sommer kommer med opsang: Lad være!
Den kommende 'Bachelorette' ved godt, hun ikke vil falde i alles smag.
Nu går der ikke længe, før Mette Sommer kan opleves i 'Bachelorette' på TV 2.
Selvom hun hidtil har afvist det, når folk har spurgt ind til, om ikke hun er nervøs, må hun nu erkende, at nerverne er ved at hale ind på hende.
LÆS OGSÅ: Andrea Elisabeth Rudolph må opgive vild udfordring: Jeg er ikke klar
Det er dog ikke tanken om atter at se sig selv på skærmen, der kan mærkes i maven, men i stedet bekymringer om, hvordan folkene bag skærmen vil tage imod hende, der nager. Det skriver hun i et opslag på sin Instagram.
Mette Sommer er nemlig overbevist om, at hun - med sin nye rolle på skærmen - formentligt vil modtage langt flere negative beskeder end de fire, der ramte indbakken, da hun gav den som bejler i 'Bachelor'.
- Jeg ved, at der nok skal sidde nogen klar på tasterne, som vil pointere den mindste detalje de misbilliger. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det kommer til at påvirke mig. Jeg er bange og nervøs, og jeg er uforstående overfor de mennesker. Så kan vi ikke lige lave en aftale her og nu: LAD VÆRE !!!! skriver den kommende bachelorette og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Stopper i 'I hus til halsen': Efterfølger er allerede kendt fra tv
- Jeg har tilmeldt mig 'Bachelorette' for at finde kærligheden, for at få en unik og fantastisk oplevelse, men OGSÅ for at underholde lige præcis dig! Hvis du ikke kan lide mig som person, de beslutninger jeg tager eller at jeg smasker, så sig det til… jeg ved sgu ikke. Din væg? I hvert fald ikke til mig - og heller ikke Julie. På forhånd tak.
'Bachelorette', hvor Mette Sommer og Julie Kriegler skal date for åben skærm, kan ses på TV 2 Echo og TV 2 Play fra 23. maj.
LÆS OGSÅ: Ibi Støving afslører: Det er slut