Medina aflyser koncert: Har mistet stemmen
Popdronningen har i sidste øjeblik måttet melde afbud.
Lørdag er der lagt i kakkelovnen til en festlig dag i Viborg, hvor Fyrfest løber af stablen.
Her gæster en række danske kunstnere, herunder Suspekt, Andreas Odbjerg og Rasmus Seebach.
LÆS OGSÅ: Michael Olesen afslører: Derfor er jeg ikke med i 'Vild med dans'
Lørdagens festivitas bliver dog uden hits som 'Klokken 10', 'Vi to' og 'Kun for mig', for i allersidste øjeblik har Medina nemlig måttet aflyse sin koncert på den jyske endagsfestival.
Det fremgår af et opslag på Fyrfests sociale medier, som sangerinden har delt.
- Jeg er super ked af at måtte aflyse, men jeg har desværre mistet min stemme i forbindelse med sygdom, udtaler Medina.
Fyrfest har da også allerede fundet en erstatning for popdronningen, der skulle spille klokken 18.45.
I stedet overtager rapperen Gilli roret og sætter gang i festen.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-vært sætter bryllupsplaner på standby