Medie: Elvira Pitzner løsladt i Dubai
Realitystjernens iranske mand har anmeldt hende for tyveri og utroskab.
Lørdag blev Elvira Pitzner løsladt fra det fængsel i Dubai, hvor hun siden fredag havde været varetægtsfængslet.
Det skriver Ekstra Bladet.
Elvira Pitzner, 26, blev anholdt efter hendes iranske ægtemand, Milad Saadati, 35, havde anmeldt hende til det lokale politi for tyveri og utroskab.
LÆS OGSÅ: Friede til Reality Awards: Nu skal de giftes
Efter anholdelsen blev hun varetægtsfængslet indtil hun kunne blive stillet for en dommer, men ifølge avisen har en bekendt sørget for en advokat, der har fået hende løsladt.
Ekstra Bladet oplyser også, at hendes pas fortsat er beslaglagt, så hun ikke kan forlade Dubai.
Pitzner giftede sig med den 10 år ældre Milad Saadati i 2021, og de boede sammen i Dubai indtil forholdet gik i stykker for et par måneder siden. Siden flyttede Pitzner tilbage til Danmark.
LÆS OGSÅ: Svær tid for Søren Østergaard: Ramt af Parkinsons Sygdom
Tidligere på ugen tog hun dog tilbage til ørkenstaten for at holde ferie, og fredag blev hun anholdt.
Milad Saadati fortalte tidligere i dag HER&NU og Realityportalen at han også har anmeldt Pitzner til det tyske og det danske politi.
Elvira Pitzner har endnu ikke kommenteret sagen, men det har hendes mor, Katerina Pitzner, 53.
- Sagen bunder i anklager fra hendes ekskæreste, der bor i Dubai, og den handler om kulturelle forskelle og opfattelser i et land, hvor der er andre regler for kvinders rettigheder end i Danmark.
Vi er naturligvis alle berørte af situationen, men glæder os til at få Elvira hjem, forklarer Katerina Pitzner.