Matthew Perry er død: Reaktionerne vælter ind
Matthew Perry blev 54 år gammel.
Natten til søndag, dansk tid, kunne Warner Brothers Television Group, der blandt andet står bag hitserien 'Venner', at Matthew Perry, som spillede rollen som Chandler Bing i serien, er gået bort. Han blev 54 år gammel.
Ifølge TMZ blev 'Venner'-stjernen fundet bevidstløs i en jaquzzi i sit eget hjem i Los Angeles. Det var klokken 16 lokal tid, at det lokale politi rykkede ud til skuespillerens hjem efter en anmeldelse om hjertestop.
LÆS OGSÅ: Rasmus
Bruuns
nedtur: Ramt af stress
Artiklen fortsætter under videoen.
Dødsårsagen er endnu ikke afsløret, men ifølge unavngivne kilder skulle der ikke være tegn på, at en forbrydelse har fundet sted.
Verden i sorg
Den tragiske nyhed om Matthew Perrys alt for tidlige død har allerede medført reaktioner fra nær og fjern.
'Venner'-kollegaen, skuespiller Maggie Wheeler, der spillede rollen som Janice Hosenstein, Chandlers kæreste ad flere omgange, i serien, mindes på sin Instagramprofil Matthew Perry.
- Hvilket tab. Verden vil savne dig, Matthew Perry. Den glæde, du bragte til så mange i dit alt for korte liv, vil leve videre. Jeg føler mig så velsignet over hvert kreativt øjeblik, vi delte, skriver hun.
Også Canadas premierminister, Justin Trudeau, er strøget til tasterne for at hylde skuespilleren, som han i sin barndom gik i skole med.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Jacobsens smerter: Plaget af gigt
Det sker på det sociale medie X, hvor premierministeren skriver, at Perrys bortgang er både chokerende og trist.
- Jeg vil aldrig glemme de lege i skolegården, som vi plejede at lege, og jeg ved, at folk rundt om i verden aldrig vil glemme den glæde, han bragte dem. Tak for grinene, Matthew. Du var elsket – og du vil blive savnet.
Matthew Perry’s passing is shocking and saddening. I’ll never forget the schoolyard games we used to play, and I know people around the world are never going to forget the joy he brought them. Thanks for all the laughs, Matthew. You were loved – and you will be missed.
— Justin Trudeau (@JustinTrudeau) October 29, 2023
LÆS OGSÅ: Albert og Jennas kærlighedseventyr i ‘Vild med dans’: Det eneste par tilbage
Også på dansk jord har den trist nyhed affødt reaktioner.
I et opslag på sin Instagramprofil har Mille Dinesen delt et billede af Matthew Perry og mindes ham med et klassisk Chandler-citat:
- Could I BE more sad, indleder hun.
- Tak for 234 afsnit af 'Venner', hvor du var min favorit sarkastiske og mest humoristiske karakter.
For Mark Worsten, der for nylig deltog i 'Gift ved første blik' har nyheden været hårdtslående.
LÆS OGSÅ: 'Landmand søger kærlighed'-stjerne har fundet kærligheden
I programmerne stod det klart, at Mark er stor fan af 'Venner', hvorfor han da også måtte knibe en tårer, da han blev bekendt med dødsfaldet.
- Har den værste aften længe! Hvil i fred, skriver han i en story på Instagram, hvor han fremviser en tatovering af Matthew Perry, han har på sit ben.