Lisbet Dahl har solgt sommerhuset: Så meget har hun tjent
Skuespilleren har tjent godt på salget, selvom hun måtte give et nedslag i den oprindelige udbudspris.
Efter 11 år har Lisbet Dahl på blot en måned solgt sit sommerhus i Hornbæk.
LÆS OGSÅ: Heino Hansen scorer nyt job
Ifølge Tinglysningen har skuespilleren fået 5,4 millioner kroner for det 91 kvadratmeter store bjælkehus, der blev opført i 1972.
Dahl, 78, måtte dog give et nedslag på 300.000 kroner i den oprindelige udbudspris. Huset, hun selv betalte 2.850.000 kroner for i 2013, gik til 5,4 millioner kroner. Dermed kan hun stå til en gevinst på over 2,5 millioner kroner minus de omkostninger, hun eventuelt har haft til istandsættelse i løbet af årene.
Lisbet kan dog fortsætte med at holde ferier i området. Hendes søn, Jacob, 57, og svigerdatter, Lise Baastrup, 40, købte i 2020 et sommerhus lige i nærheden.
LÆS OGSÅ: Robert Hansen fængslet igen: Jul bag tremmer