Kollegerne i chok over Jersilds død
Den tidligere DR-vært, som var hjertesyg, er uventet sovet ind.
Kort før jul sov journalisten og tv-værten Jens Olaf Jersild uventet ind.
Han blev 65 år.
Ifølge familien, der har meddelt dødsfaldet gennem nyhedsbureauet Ritzau, var han hjertesyg.
Dødsfaldet har efterladt en lang række kolleger i chok.
LÆS OGSÅ: Johnny Madsens sidste vilje: Nu går sønnen i hans fodspor
Cecilie Beck, 54, der arbejdede sammen med Jersild på DR's "Rapporten", er meget berørt.
- Jeg beundrede ham så meget. Jeg har altid sagt, at det var en drøm at være hans medarbejder, men at jeg aldrig nogensinde skulle bede om, at være hans chef. For han ville altid teste alting. Han testede alle regler og grænser, og han testede sine chefer til den yderste grænse – også deres tålmodighed, siger hun til B.T.
Også Clement Kjersgaard, 49, mærker tabet.
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksens barske tid: Jeg tabte rigtig meget af håret
- Så sent som i går nævnte jeg ham, så sent som forleden tænkte jeg længe på hvordan han havde det. Så hårdtslående og fintfølende, sommerfugl og ragekniv i ét stykke. Han foreslog at vi skulle lave et program sammen efter devisen: Bad cop, worse cop. Han lærte mig den bedste definition af public service, jeg kender: Gør Det Svære Let. Han havde så meget af det for journalister og for mennesker så sjældne og så dyrebare: Mod, skriver Kjersgaard på Facebook.
Peter Olesen, 78, der i mange år var vært på Tv-Avisen, er også bedrøvet over Jersilds dødsfald.
LÆS OGSÅ: Mikkel Hansens svære tid:
Ramt af depression
- Jeg opfattede ham som et meget omsorgsfuld og dygtigt menneske. Han var sådan en, der altid spurgte til andre. Han fik hurtigt succes, men han var ikke sådan en, der havde behov for at tale om sin egen karriere, fortæller han til Ekstra Bladet.
Henrik Qvortrup, 61, mindes også sin tidligere kollega.
- Så trist med Jens Olaf Jersilds død. Sjældent - hvis nogensinde - har jeg arbejdet sammen med en journalist med så meget ildhu og entusiasme. Æret være hans minde.