Kendt mæglerpar får eget tv-program

Du har set parret før i andre tv-programmer, nu får de deres eget.

Inden længe kan du se frem til at komme tættere på liebhaver mæglerparret Lars og Farnaz Elbæk, når de lader os være fluen på væggen i deres hverdag i den helt nye serie "ELBÆKS – Mæglere for millioner" på Viaplay og TV3. 

LÆS OGSÅ: Lene Beier stopper i "Landmand søger kærlighed"

Vi kender parret og især Lars fra de tidligere programmer "Fra 1-værelses til strandvejsvilla” og ”Vandkant til salg”.

I det nye program følger man parret, der sammen har skabt det eksklusive ejendomsmæglerfirma ELBÆKS. 

Lars og Farnaz har specialiseret sig inden for liebhaveri og sælger nogle af Danmarks absolut dyreste ejendomme. Hos Elbæks spiller deres netværk, kombineret med deres professionelle og personlige tilgang, en stor rolle. Parret får blandt andet Isabel og Casper Christensens landejendom til salg, og derudover skal Lars vurdere Dronning Margrethes tidligere sommerresidens. 

Her skal det vise sig, om Lars og den nuværende ejer kan blive enige om prisen. Liebhaver mæglerparret deler både virksomhed og efternavn på godt og ondt, og de lægger ikke fingre imellem, når der er noget, de er utilfredse med. Til de ugentlige morgenmøder med deres to ansatte går bølgerne til tider højt på kontoret, og Farnaz er ikke bleg for at fortælle Lars, mår hun ikke er begejstret for hans opførsel.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Det skal der ske nu

- Det har været vigtigt for os at kunne være hele mennesker i serien. En autentisk version, som viser mere end blot et glamourøst liv med hurtige biler og en stor strandvejsvilla, fortæller Farnaz Elbæk, og Lars Elbæk fortsætter:

- Det er en serie med højt hår, høj fart og nogle gange høj stemme – og selvfølgelig masser af lækre boliger! Præcis som det skal være for at få alle sider af et ægte liv med. Værsgo. Fra os til jer.

LÆS OGSÅ: Rasmine Laudrup deler sødt billede af baby

Farverige fester, kærlighed i Cannes og et liv med ADHD

Parret lever livet til fulde, og selvom de har travlt, forsøger de at skabe rum til, at kærligheden imellem dem fortsat kan blomstre. De tager på Smukfest og danser og fester til den lyse morgen, de holder kærlighedsferie i Cannes, og de inviterer spontant 60 venner til fest i haven i Tisvilde. 

Lars og Farnaz bliver ikke mindre farverige af, at de begge lever med ADHD. Tingene går så stærkt, at det til tider kan være svært at følge med, og der er så meget gang i forretningen, at det sætter sine spor både fysisk og psykisk. 

LÆS OGSÅ: Claudia Rex jubler: - Ny baby på vej

Hvis Lars og Farnaz skal overleve som mennesker, skal noget ændres, men hvad er det rigtige at gøre?

"ELBÆKS – Mæglere for millioner" har premiere torsdag 27. februar på Viaplay og TV3.

LÆS OGSÅ: Casper og Frank afslører: Nye ansigter med i "Klovn"