Elvira skjuler datteren: En ting kan få hende til at skifte mening

Elvira Pitzner er mor til datteren, Sophia, men det er kun de nærmeste, der ved, hvordan hun ser ud.

Elvira Pitzner, der er kendt fra tv-serien "Diamantfamilien", fik titlen som mor den 27. oktober, da hun fødte datteren Sophia. 

LÆS OGSÅ: "Forræder"-Regitze i babylykke

På intet tidspunkt er datteren vist frem på Elviras sociale medier, hvor hun ellers lystigt deler åbent og ærligt ud af sit liv, men det er der en årsag til. 

- Jeg får ofte spørgsmålet: "Hvorfor viser du aldrig Sophias ansigt på sociale medier?" Og jeg forstår godt, hvorfor folk undrer sig, skriver Elvira i en spørgerunde og tilføjer:

- Det handler ikke om, at vi prøver at skjule hende, eller aldrig vil dele mere af hende. Det er ambivalent, for vi er jo sindssygt stolte af hende og synes, at hun er det smukkeste lille menneske i vores verden.

Ifølge Elvira handler det om at beskytte datteren. 

- Siden hun blev født, har vi bare følt et kæmpe behov for at beskytte hende. Når man viser sit barn for meget, skaber man ubevidst en relation mellem barnet og alle, der følger med, og det er en relation, hun ikke selv har valgt. Det kan have konsekvenser, som vi ikke ønsker for hende, forklarer Elvira.

LÆS OGSÅ: Pitzner investerer for millioner

Dog vil Sophia fortsat være en stor del af Elviras profil. 

- Jeg føler, at jeg altid deler et ærligt indblik i mit liv, og fordi hun fylder alt for mig, vil hun naturligvis også figurere på min profil. Men hun skal aldrig være ansigtet udadtil, siger Elvira og kommer med en undtagelse. 

- Men hvem ved? Måske deler vi hendes smukke ansigt en dag ved en særlig begivenhed, men lige nu tager vi det i vores eget tempo.

LÆS OGSÅ: HER ER DOMMEN: Natascha Linea skyldig i bortførelse af sine børn