Katerina Pitzner glæder sig: Sådan vil jeg være som mormor
Diamantdronningen bliver mormor til en lille pige, når datteren Elvira snart føder.
Katerina Pitzner holdt godt øje med telefonerne under "Knæk Cancer", hvor hun sad og tog imod donationer, der blev ringet ind til Royal Stage i Hillerød, hvor det store velgørenhedsshow blev sendt fra.
LÆS OGSÅ: Sarah Mahfouds smertefulde kamp: Fjerner tatovering på brystet
Men den 53-årige diamantdronning havde især et øje på sin egen fordi hun hvert øjeblik kunne få en helt særlig besked fra sin datter, Elvira, 27.
Plukveerne har nemlig meldt sig hos Elvira, der venter en datter med sin mand, Mortada Haddad, 35.
Det afslørede Katerina Pitzner inden showet, hvor hun også fortalte, at hun er hjemme fra Italien for at være med til fødslen.
Og der er ingen tvivl om at Katerina glæder sig til sin nye rolle som mormor.
- Jeg tror måske jeg bliver den samme mormor, som jeg er mor. Det vil sige en masse hygge, perleplader, der skal males, men også disciplin. Hun skal lære at dække bord og tage ud bagefter og sådan nogle ting. Men jeg glæder mig da, fortalte hun begejstret.
LÆS OGSÅ: Anne Hjernøe har mistet sin mand: Jens Folmer Jepsen er død
I interviewet, der kan ses i videoen, fortæller hun også om sit nye liv i Italien og hvordan hun vil samle hele familien til juleaften.