Joan Ørting i sorg
Joan Ørting skal vænne sig til den nye tilværelse uden sin livsmakker ved siden.
Blot et par dage før, hun ville være fyldt 14 år, lagde Joan Ørtings elskede hund Salko sig sidste weekend til at dø. Den 61-årige terapeut opdagede under et ophold i sit hus på Langeland, at der var noget galt, og droppede med det samme alle planer for at være ved hundens side.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Svend forsøger at lokke sin kæreste med på filmen.
– Da jeg skulle aflevere hende hos mine naboer, der passer hende, når jeg skal til København, var det tydeligt, jeg skulle tage hende med hjem igen, og selv blive hjemme, fortæller Joan, der forinden havde fundet Salko i haven, hvor den i nattetimerne havde lagt sig under stjernerne i den kolde nat.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-par deler glædelig nyhed
Lørdag eftermiddag sov den så stille ind med Joan og hendes søster Deva ved sin side.
– Det bliver lidt af en omvæltning ikke at have hende, min faste følgesvend. Vi har gået Langeland tynd sammen, og de sidste seks år har vi boet her alene, og hun har bare været så vigtigt for mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg giver slip på hende, lyder det fra Joan, der nu har begravet Salko i haven og har planer om at plante et æbletræ på graven.
LÆS OGSÅ: Realitystjerne dummer sig: Bruger 50.000 på Bjerrehuus