Irina og Morten: Uenige om flere børn
Morten (Faustix) Olsen og Irina Olsen nyder begge at være forældre til to børn, men de ved ikke, om der i fremtiden kommer flere.
Mandag aften nød forældreparret Irina og Morten Olsen en aften uden børn, da de sammen var taget til premiere på det nye underholdningsprogram 'Roasted - Verdens sjoveste ferie' på Prime.
- Jeg kan godt lide at have det sjovt, så jeg har overtalt min mand for en gangs skyld, han har alt for travlt, fortæller Irina til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Efter 'Forræder': Har fået mere selvtillid
Foruden at Morten har travlt med sin musik, så har parret også travlt med at være forældre til to.
- Vi har været super trætte, for han er først begyndt at sove igennem nu, så vi er tilbage til vores gamle rytme, fortæller Irina, mens Morten tilføjer:
- Jeg elsker det (at være far til to red.), men det er også hårdt. Jeg er jo lige startet på min sommertour, så tiden er knap, men humøret højt.
Hvorvidt parret er færdig med at få børn nu, er dog et svært spørgsmål - særligt for Irina.
- Det er svært at sige. Hvis mulighederne, tiden og energien var anderledes, så havde jeg fået fem børn, men man skal også være realistisk, fortæller Irina, der tydeligt ikke kan slippe tanken om et barn mere.
LÆS OGSÅ: Taler ud om fødslen: Det var forfærdeligt
Morten derimod er meget afklaret.
- Hvis det stod til mig, så nej. Jeg har ikke tid, jeg har travlt. To er rigeligt for mig, men der skal to til tango. Sker det, så sker det, fortæller Morten.
LÆS OGSÅ: UHH: Flere gamle kendinge tjekker ind på 'Paradise'
Parret er dog enige om, at de er taknemlige for de to børn, det er lykkedes dem at få, da det ikke har været nogen hemmelighed, at de har kæmpet for at blive forældre anden gang.
Parret har børnene Aston, der bliver et år til juni, og Allessia på ni år.
LÆS OGSÅ: Mascha Vangs store plan: Vil videre nu