IKKE SET PÅ TV: Mistede synet under optagelserne til 'Paradise Hotel'
Olivia Salo blev ramt af lammende hovedpine og var blind på det ene øje under optagelserne til 'Paradise Hotel'.
'Paradise Hotel' fik denne uge besøg af tv-vært Anna Lin, der skulle sætte fokus på at stå ved sig selv og vise, hvem man er.
Men ikke kun deltagerne fik noget ud af det fine besøg. Det gjorde 'Paradise Hotel'-vært Olivia Salo også, der længe har set op til Anna Lin.
LÆS OGSÅ: Nu er det slut for Basim
Olivia bruger anledningen til i et opslag på sin Instagram ærligt at fortælle sine 103.000 følgere om de kampe, hun selv kæmper - men som man ikke får lov at se på tv.
- Denne uge oplever man, at gæsterne skal vurdere, hvem de ægte kan stole på, og det er her, jeg vil dreje fokus mod mig selv. Som mine trofaste følgere ved, så lider jeg af migræne. For at være specifik, migræne med aura. Det vil sige, at når min migræne går i udbrud, mister jeg gradvist mit syn, skriver Olivia i opslaget.
Tv-værten, der ellers altid fremstår cool og fattet, når hun står foran hotelgæsterne, tager sine følgere med under overfladen og fortæller om en særlig episode under optagelserne, hvor migrænen blev ekstra slem.
- Cirka 25 minutter inden at jeg skulle stå og præstere, der mister jeg gradvist mit syn. Min veninde og makeup artist Julie sikrer, at jeg får en madras og ligger ned, helt op til at vi skal optage. Da vi begynder at optage, er jeg blind på mit ene øje og jeg har lammende hovedpine, men the show must go on. Jeg præsterede til trods for min “sygdom”, som rammer ubarmhjertigt, hver evig eneste gang, forklarer hun ærligt.
Fokus på en usynlig tilstand
I opslaget introducerer Olivia hashtagget 'how it is to have migraine' for netop at sætte fokus på, at man ikke altid ved, hvad der gemmer sig under overfladen - selv hos en erfaren tv-vært.
- Jeg skriver ikke dette for at få medlidenhed, men udelukkende for at sætte fokus på, hvor vanvittig en usynlig tilstand kan være.
I kommentarfeltet bakker er det væltet ind med støttende ord, og blandt andre tidligere 'Paradise Hotel'-deltager Camilla Storm har kommenteret.
- Du er sej og hammer dygtig, skriver Camilla.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-stjerne skal være far for anden gang
Også Anna Lin bakker op om Olivias ærlighed.
- Tak for en skøn oplevelse, og tak for de søde ord! Du er så mega sej, og hvor er det et vigtigt fokus, du sætter, skriver hun.
LÆS OGSÅ: Sebastian Bull blottet: Se de vilde tatoveringer
Du kan selv læse opslaget herunder: